Det skal være slut med butikker på frihjul
Arrangementer som Maribos Onsdagsmarked ville ikke være muligt uden en aktiv handelsstandsforening, og så ville byen dø ud, lød det på Maribo Handels generalforsamling. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Medlemmer af handelsstandsforening vil gøre op med de butikker, som ikke betaler til fællesskabet og udviklingen - blandt andet store kædebutikker..
MARIBO Alt for mange butikker bakker ikke op om fællesskabet og tager dermed ikke del i at udvikle Maribo, og det skal være slut.
Sådan var meldingen fra flere medlemmer af Maribo Handel, da der tirsdag aften var generalforsamling i byens handelsstandsforening.
Hvis alle byens erhvervsdrivende bakkede op om foreningen, ville der være langt flere penge til at skabe aktiviteter i byen, var meldingen i Restaurant Bangs Have. Byens borgere har dog svært ved at se, hvilke butikker der er medlemmer af Maribo Handel.
Blandt medlemmerne var der forslag om at fremhæve medlemmerne med røde løbere eller farve på fortovet.
- Der er mange, som ikke ved, at eksempelvis de store kædebutikker som Jysk og thansen ikke er medlem af Maribo Handel, sagde æresmedlem Per Hansen.
Formand Birger Christensen var enig og pegede også på mange andre butikker, som er placeret mere centralt i bybilledet:
- Byens genbrugsbutikker fedter også huslejen af. Selvfølgelig samler de penge ind til godgørende formål, men jeg er sikker på, at de sagtens kan finde penge til et medlemskab af Maribo Handel.
Uden en levende by skabt af handelsstandsforeningen mener formanden, at disse butikker også vil komme til at lide.
- Det handler ikke om kun at se på det, der gavner den enkelte butik, men i stedet for på det, som gavner os alle i Maribo, mente Birger Christensen.
Maribo Handel blev opfordret til at blive endnu bedre til at fortælle, hvilke arrangementer som handelsstandsforeningen står bag, så byens borgere får endnu lettere ved at se, hvor stor betydning foreningen har for Maribo.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde