Det var værd at vente på.
Det nye Maribo Atletikstadion, der fredag blev officielt indviet af kulturudvalgsformand Hanne Møller og IK OLympia’s unge løbetalent Billy "Top" Jaroenphon, er renoveret efter alle kunstens regler.
Atletikstadion indeholder nu en løbebane, som kan inddeles i seks baner, vandgrav til forhindringsløb og to diciplinområder med kunststofbelægning.
På diciplinområderne er der faciliteter til hammer- og diskoskast, kuglestød, spydkast, længde-, højde- og stangspring. Derudover rummer stadion også et boldareal.
Der er således nu rige mulighed for at dyrke atletik på topmoderne faciliteter for Lolland kommunes folkeskoler, idræts- og atletikklubber.
- Og vi håber at rigtig mange borgere vil bruge de nye faciliteter, og få rigtig meget glæde og gavn af dette stadion fremover, siger udvalgsformand Hanne Møller.
- Atletikstadion her i Maribo har ikke været tidssvarende i mange år. Det har set ud som det gjorde i min skoletid, så det taler vist for sig selv, bemærkede Hanne Møller.
Nu ser både IK Olympia og HUAC i Holeby frem til at give atletikken et spark.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde