Red Barnets familieoplevelsesklub i Maribo holdt lørdag julefest for 19 familier, i alt omkring 70 personer. Der var både and og flæskesteg på menuen. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Red Barnet holdt julefest for socialt og økonomisk udsatte familier
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Red Barnets lokale familieoplevelsesklub i Maribo holdt lørdag julearrangement for i alt 19 socialt og økonomisk trængte familier. Det fandt sted på Blæsenborgskolen fra klokken 10-15.
Dagen bød blandt andet på en julefortælling fortalt af historiefortæller Mariane Josefsen, kreativt værksted med produktion af blandt andet juledekorationer med hjælp fra billedkunstner Mini Blume, besøg af julemanden og julemad fra Cocotten.
- Vi har både and med andesovs og flæskesteg med flæskestegssovs. Så kan man selv vælge, hvad man vil have, fortalte klubleder i familieoplevelsesklubben Henriette Lau og forklarede, at det hensyn tager klubben ved alle arrangementer, da nogle af de deltagende familier er flygtninge, blandt andet fra Syrien.
Ola Matouk og Amina Shieknmous fortalte med begejstring om både dagens arrangement og klubben.
- Det er rigtigt godt. Vi kommer fra en anden baggrund, så her kan vi lære, hvordan vi lever og spiser. Det er vigtigt for børnene. For at vi forstår det danske samfund - og når det er jul, fortalte Ola Matouk, mor til et barn, og medlem af klubben i et år.
Annonce
- Ikke alle har familier i Danmark, tilføjede Amina, mor til fire børn, og medlem af klubben i tre år.
Hun betonede derfor vigtigheden af fællesskabet i klubben.
Også familien Trust Jensen, som har været med i klubben i fire år, var glade for dagen.
- Det har været sjovt, fortalte Cecilie på 11 år.
- Det giver et nærvær med andre og et større netværk, supplerede hendes far Jarl Trust Jensen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned