- DET VAR UKOMFORTABELT, OG HVAD SKAL JEG NU HØRE?

Foruden stande med behandlinger og ting til salg var der også flere foredrag i løbet af weekenden. Foto: Nils Lund Pedersen

I weekenden blev der holdt Alternativ Messe i Maribo Hallerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO: Krystaller, healing og spirituelle energier havde fundet vej til Maribo Hallerne i weekenden, hvor årets Alternativ Messe blev holdt.

Med 53 stande, hvoraf en enkelt måtte melde afbud på grund af sygdom, var messen den endnu største udgave, som arrangørerne havde stået for.

Sidste år havde vi mellem 6-800 gæster. Jeg håber, det bliver lidt større i år.

Dorthe Hjort Fornitz

Alternativ Messe talte i år 52 stande. Foto: Nils Lund Pedersen

- Det er meget godt. Vi har også to foredragssale i år, så vi må se, hvordan det går, fortalte Dorthe Hjort Fornitz, der allerede har noget af næste års messe klar.

Sidste år talte messen lige over 40 stande.

Messen bød på flere forskellige alternative behandlinger som her kranio sakral terapi. Foto: Nils Lund Pedersen

- Der er venteliste på at komme med til messen. Til næste år er der flere, der bliver spurgt, om de vil være med. Sidste år sagde vi, at det blev meget større i år. Det er det også blevet. Der er jo kommet omkring 10 stande mere, men vi tager det stille og roligt. Man behøver ikke at lave det stort med det samme, sagde Dorthe Hjort Fornitz, der lørdag ved åbningen havde høje forventninger til de kommende to dage.

- Sidste år havde vi mellem 6-800 gæster. Jeg håber, det bliver lidt større i år, fortalte hun.

Lørdag inden messen officielt gik i gang, samledes de forskellige standholdere til et par korte afslappende meditationsøvelser.

Viceborgmester i Lolland Kommune, Henrik Jacobsen (K), var blevet inviteret til at indvie messen, og som tak fik han en overraskelse af arrangørerne i form af en håndlæsning, hvilket var en overraskende oplevelse, fortæller han.

Viceborgmester Henrik Jacobsen (K) fik håndlæsning af Marianne Pedersen fra Nakskov. Foto: Nils Lund Pedersen
Ifølge Marianne Pedersen har Henrik Jacobsen blandt andet healingsevner og gode lederegenskaber. Foto: Nils Lund Pedersen

- Her sidder jeg - fuldstændig ude af min komfortzone og i starten panisk og svedende. Det var ukomfortabelt, og hvad skal jeg nu høre? fortæller Henrik Jacobsen.

- Det var en fantastisk oplevelse. Det var meget spændende. Jeg kan anbefale det. Det ville jeg ikke have været foruden, fortsætter han.

Alle standholdere samledes inden messens start til en åbningsceremoni i forhallen. Foto: Nils Lund Pedersen


Standene på messen bød på et væld af forskellige spirituelle og alternative genstande såsom krystaller, aromaterapi eller som her hajtænder. Foto: Nils Lund Pedersen


Sidste år havde Alternativ Messe 6-800 gæster. Foto: Nils Lund Pedersen


Der står allerede stande på venteliste til næste års messe, fortæller arrangør Dorthe Hjort Fornitz. Foto: Nils Lund Pedersen


Inde i hallen var der en kort øvelse til at samle positiv energi til den kommende messe. Foto: Nils Lund Pedersen