Særligt slemt gik det ud over diget ved Errindlev Havn, hvor et termografisk billede afslørede, at risikoen for digebrud var for stor. Derfor måtte borgere evakueres til forsamlingshuset, og først lørdag morgen ved en 9-tiden kunne de igen vende tilbage.
Men også ved Maglehøj Strand var stormflods-angrebet voldsomt.
- Maglehøj er et af de steder, hvor der er taget rigtig meget, helt ind til dige-foden kom den, og det er en lille smule for tæt på i forhold til, hvad vi ønskede, siger formand for Lollands Digelag, Henrik Marcussen.
Entreprenører sættes ind
Annonce
Ifølge formanden skal der nu køres lerjord ud til skadeslidte steder, maskiner skal komprimere det og hullerne skal fyldes, så diget igen kan sikre borgerne, hvis der kommer flere storme.
Og arbejdet med lerjorden er digelaget gået i gang med.
- Vi har besigtiget det hele i går og har lavet en plan for, hvad der skal ske. Der vil blive sat entreprenører ind ved Errindlev og Maglehøj, som de primære steder lige nu, siger Henrik Marcussen
Godt en meters penge fra toppen af diget ligger tangdynger, som viser, hvor voldsomt det gik for sig. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Lettet formand.
Da Folketidende taler med formanden søndag morgen, er det tilfreds formand, som er i den anden ende af røret.
- Vi er lettet over, at diget har bestået sin prøve. Vi har ikke haft noget gennembrud, og jeg er meget taknemmelig for vores medarbejderne, som har bidraget med en stor indsats, siger formanden.
Og hvis borgere ikke har planer søndag, så har formanden et forslag, nemlig at tage ud og se de voldsomme skader på Lollands sydkyst, men også at tage noget andet med sig.
- Hvis der er nogen borgere, som har lyst til at samle skrald, så er de meget velkomne til det, siger formand for Lollands Digelag, Henrik Marcussen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker