Lynge Thang Jørgensen, 53 år, har placeret sig som en meget markant direktør for Sparekassen Lolland A/S - i daglig tale bare Spar Lolland.
Pengeinstituttet er under hans ledelse - han har været chef i sparekassen i godt 15 år - vokset ud over lokalområdet med filialer også på Falster, Sjælland og København.
Lynge Thang Jørgensen vendte "hjem" til Vestlolland - han er opvokset i Søllested - efter senest forud at have været underdirektør i Landbobanken i Ringkøbing.
Det er ikke kun geografisk, Sparekassen Lolland er vokset. Det gælder også forretningsmæssigt og organisatorisk. I 2007 blev sparekassen børsnoteret, og man har ligeledes udvidet aktiviteterne gennem overtagelse af investeringsbanken Finansbanken A/S i København.
Lynge Thang Jørgensen fik sin bankuddannelse hos "konkurrenten" Lollands Bank i sin tid. Tilbage i starten af 1970´erne var han i øvrigt også kendt i lokalområdet på Vestlolland som en dygtig og entusiastisk sejlsportsmand.
Han vandt eksempelvis DM i piratjolle sammen med Egon Petersen i 1973-74, og interessen for sejlads og vind i sejlene har han i høj grad stadig. Privat og professionelt.
Hans Gandrup
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker