Direktør: Medarbejderes sikkerhed er vigtigst
Hans Christian Ambjerg er direktør for DLF Beet Seed, hvor der fra 1970'erne til 2000'erne har været udført brandøvelser, hvor man kan have brugt brandslukningsskum med PFOS. Foto: Claus Hansen/arkiv
Claus Hansen/arkiv
DLF Beet Seed er blandt de fire steder udpeget som mulige PFOS-forureningssteder på Lolland efter tidligere brandøvelser.
HOLEBY Fire steder på Lolland er udpeget tidligere brandøvelsespladser, hvor der kan have været brugt brandslukningsskum med PFOS. Siden det farlige flourstof blev fundet i ekstremt høje koncentrationer i Korsør, er man flere steder gået i gang med at få undersøgt udbredelsen af PFOS, der blev forbudt i 2011.
Et af de fire områder, som Region Sjælland i den kommende tid vil undersøge for det skadelige stof, ligger ved MariboHilleshög, der just har skiftet navn til DLF Beet Seed, og Sofiehøj i Holeby. Både hos DLF Beet Seed og Hotel Factory Lodge, som også er et af de udpegede steder, var man ikke umiddelbart klar over, at regionen havde udpeget virksomheden som et sted med mulig forurening, før Folketidende tog kontakt til virksomhederne. Hos DLF Beet Seed er man dog klar til at handle, skulle regionen finde forureningen hos virksomheden.
- Det, der er vores førsteprioritet, er vores medarbejdere, og at de arbejder et sikkert sted. Men også at være en god nabo til de mennesker, der bor nær os, som vi altid har været. Vi vil være en god arbejdsplads, der passer på vores naboer og lokalsamfund, fortæller Hans Christian Ambjerg, direktør i DLF Beet Seed.
Han påpeger dog, at der ikke umiddelbart er nogen fare for, at en mulig forurening kan være spist af kvæg eller lignende, som det skete i Korsør. I regionens opgørelse over brandøvelsesstederne er DLF Beet Seed heller ikke registreret som et sted med overfladevand eller særlige drikkevandsinteresser, hvilket begrænser faren, skulle man finde forurening med PFOS.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned