Omkring 80 var mødt op på Hotel Søpark i Maribo. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Kampvalg til næsten alle poster i Boligforeningen Lolland
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO/LOLLAND Tirsdag aften var der to generalforsamlinger på programmet for Boligforeningen Lolland. Aftenen på Hotel Søpark i Maribo bød både på foreningens generalforsamling for sidste år og i år, da corona havde udskudt sidste års generalforsamling.
Med de to generalforsamlinger i rap var der derfor også lagt op til en mulig total udskiftning i bestyrelsen. Alle poster, med undtagelse af det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem Lotte Pluzek, var på valg i løbet af de to generalforsamlinger. Og selvom alle valg gik til afstemning grundet nye kandidater, der ønskede at stille op, blev det dog ikke til den store udskiftning, da alle med undtagelse af Per Carstens og Lars Olsen, der ikke ønskede genvalg, blev valgt til bestyrelsesposter igen.
På valg på aftenens første generalforsamling var næstformand Karl Jørgensen. Med et ønske fra nogle af de fremmødte om at få nye kræfter i bestyrelsen blev Leif Hansen foreslået til posten som næstformand. Efter et skriftligt valg, hvor hver husstand havde to stemmer, blev det dog til genvalg for Karl Jørgensen med 86 stemmer mod 73 til Leif Hansen.
Blandt de menige bestyrelsesmedlemmer var Lars Olsen og Irmelin Kortbæk på valg. Lars Olsen ønskede ikke genvalg, og Irmelin Kortbæk ønskede kun at fortsætte som suppleant. Bestyrelsen havde derfor foreslået Sabine Buch og Finn Snedker som nye i bestyrelsen. Fra salen ønskede Lisbeth Kallesø, Hanne Abildgaard og Karin Nilsson dog også at stille op, hvorfor det blev til endnu en afstemning. Hanne Abildgaard og Finn Snedker trak flest stemmer, henholdsvis 69 og 55, og blev derfor valgt ind i bestyrelsen.
Herefter fortsatte resten af den første generalforsamling i ro og mag.
Annonce
Det samme kunne dog ikke siges om generalforsamlingen for i år.
Efter formandens beretning, hvor formand Niels Kruse kort fortalte om tiden i boligforeningen under coronarestriktionerne, foreslog Leif Hansen generalforsamlingen at stemme nej til formandsberetningen. Da formandsberetningen ikke var til afstemning, foreslog Leif Hansen i stedet et mistillidsvotum til hele bestyrelsen.
- Vi mener ikke, at vi har fået serviceniveauet op. Serviceniveauet ude hos os er ikke ret højt. Det har man kunnet mærke flere steder. Der er også nogle forretningsgange, vi har været utilfredse med. Og der er ikke kommet nogen forbedringer. Vi synes, at man undertrykker beboerdemokratiet. Og vi synes heller ikke, at vi får rettet op på de mange års manglende vedligeholdelse, der er. Vi synes ikke, at vores boligforening ligner de omkringliggende boligforeninger. Vi halter bagefter, sagde Leif Hansen og fortsatte:
- Vi opfordrede derfor beboerne til at møde op til generalforsamlingen. Der gik ikke ret længe, før formanden udråbte os som oprørere. Jeg ved ikke, om man er oprører ved at bede folk om at møde op til en generalforsamling. Vi er mange beboere, der er frustrerede, sørgmodige, vrede, opgivende, uforstående. Vi synes, det er et ringe beboerdemokrati, og vi har ikke følelsen af, at det bliver bakket op.
Efter endt afstemning var der dog 89 imod et mistillidsvotum og kun 65 for, hvorfor forslaget blev nedstemt.
Under gennemgangen af årsregnskabet blev der stillet flere spørgsmål til afgangen af tidligere direktør i Boligforeningen Lolland, Per Dalhammer. Spørgsmålene drejede sig blandt andet om, hvorfor beboerne skulle være med til at betale direktørens fratrædelsesordning. Her blev der dog svaret, at det var en del af den gældende overenskomst.
Formand Niels Kruse var på dette års generalforsamling også på valg. Her stillede Leif Hansen op som modkandidat, og folk skulle derfor igen til stemmesedlerne.
Med 76 stemmer til Leif Hansen og 86 til Niels Kruse var der dog genvalg til den siddende formand.
Blandt de menige bestyrelsesmedlemmer var Heidi Nørskov på genvalg, mens Per Carstens ikke ønskede genvalg. Til at være hans efterfølger foreslog bestyrelsen Bo Staffe. Fra salen blev Leif Hansen og Søren Spangsberg foreslået til bestyrelsesposterne. Efter endnu en runde med stemmesedler var der dog genvalg til Heidi Nørskov med 93 stemmer, og Bo Staffe blev ny mand i bestyrelsen med 85 stemmer.
Muligvis fordi det efterhånden var sent på aftenen, blev resten af generalforsamlingens dagsorden hurtigt overstået, og dirigent Simon Mortensen takkede derfor for aftenens relativt gode ro og orden.
Karl Jørgensen (til højre) kunne efter valg fortsætte på posten som næstformand. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Formand Niels Kruse blev med 86 stemmer genvalgt til formandsposten i Boligforeningen Lolland. Foto: Claus HansenClaus Hansen