Død ko i vejsiden

En forbipasserende bilist blev i går mødt af et underligt syn, da han kørte på motortrafikvejen på vej mod Tårs. Ved Vandmosevej ved Karleby lå der i vejsiden en ko med halsen skåret over.

Bilisten kontaktede politiet, der kom til stedet og fik kontaktet den landmand, der ejede koen. Det viste sig, at den havde været syg og landmanden havde derfor skudt den og efterfølgende skåret halsen over på den, så blodet kunne løbe væk. Den var efterladt ved vejsiden så den kunne afhentes.

Politiet kunne konstatere, at koen ganske rigtigt var skudt korrekt, og forlod stedet.




Bilist fandt ko med halsen skåret over.

Offentliggjort Sidst opdateret