Dodekalitten står på to-see listen i USA
16. april indvies den endelige version af Dodekalittens elektroniske værk Solkreds III. Arkivfoto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Billedhuggeren Thomas Kadziola forventer, at Dodekalitten kan tiltrække 120.000 turister i år.
KRAGENÆS: Når en gruppe amerikanere hver sommer rejser til Europa, står Dodekalitten på listen over, hvad man bare skal se.
Selv i et land, hvor alting bare er meget større, imponerer turistmagneten alligevel.
Det fortæller Jon Krabbe, tidligere formand for kunstværket Dodekalitten.
I sommer viste han en gruppe amerikanere først rundt på Frederiksdals vineri og siden Dodekalitten.
- At Dodekalitten også er kendt i det store USA er en stor anerkendelse, og det glæder mig naturligvis, siger Jon Krabbe.
Gruppen af amerikanske turister kommer fra en fond, der hviler på Marshall-hjælpen efter anden verdenskrig.
Dengang skulle Marshallhjælpen bidrage til at genopbygge det sønderbombede Europa.
Selv om Marshall-hjælpen for længst er ophørt, kører fonden videre og sender hver sommer 10 amerikanere til Europa for at lade sig inspirere af kulturen og udviklingen.
At Dodekalitten også er kendt i det store USA er en stor anerkendelse, og det glæder mig naturligvis.
Jon Krabbe, tidligere formand for Venneforeningen Dodekalitten
Strømmer til
Det er ikke kun amerikanere, der tager til Lolland og lader sig imponere over Dodekalitten.
I 2021 var der 106.000 besøgende.
Billedhuggeren Thomas Kadziola, der er kunstneren bag Dodekalitten, mener ikke, at besøgstallet er toppet.
- Jeg har selv været i Tyskland, hvor interessen for Dodekalitten er enorm. I år kommer de tyske turister, så det er ikke urealistisk med 120.000 besøgende, sagde han forleden på venneforeningens generalforsamling.
Thomas Kadziola knokler videre med figurerne og har netop været i Norge for at se nærmere på den 12. sten. Det er en larvikit, som bliver den eneste brune figur.
I år kommer de tyske turister, så det er ikke urealistisk med 120.000 besøgende.
Thomas Kadziola, billedhugger
Fuldmåne med musik
16. april er det fuldmåne, og klokken 13 indvies den sidste del af komponisten Wayne Siegels lydinstallation Solkreds III, der består af 30 solsange.
Solkreds er et elektronisk værk, som afspilles gennem 12 højtalere og to subwoofere placeret under de 12 siddesten - én ud for hver skulptur.
Efter indvielsen er der koncert med trompetisten Jakob Buchanan, Mikkel Hess på trommer og Wayne Siegel på computer.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde