Dødsulykke på Lolland: Knallertkører påkørt

Alvorligt uheld i Rødby: Foto: Presse-fotos.dk

Onsdag aftendøde en knallertfører efter et færdselsuheld på Lolland

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag aften var en knallert og en bil involveret i en alvorlig færdselsulykke på Vestre Allé ved Rødby.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var kraftigt til stede, efter de fik anmeldelsen 21:17.

Først meldte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ud på Twitter, at knallertkøreren var alvorligt tilskadekommen efter ulykken. Senere skrev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at personen var afgået ved døden.

Bilen påkørte knallerten

- Det er vores opfattelse, at det er bilen, som har påkørt knallerten, siger Morten Kronbo, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, da Folketidende taler med ham tirsdag morgen.

Politiet formoder, at ulykken skete i forbindelse med en vigepligts-forseelse, og ifølge Morten Kronbo forlod Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ulykkesstedet ved middnatstid.

De pårørende er underrettet.