Dødt dyr skyld i solouheld

24-årig mor med to børn i bilen kørte ind i autoværn

Et forsøg på at undvige et dødt dyr på sydmotorvejen ved Maribo endte galt for en 24-årig mor og hendes to børn. Uheldet skete lørdag formiddag ved 10.25-tiden, hvor den 24-årige mistede herredømmet over bilen, der endte på tværs af kørebanen og rutchede ind i autoværnet. Børnene slap uden men, mens moderen blev indlagt til observation på sygehuset i Nykøbing F., hvor familien kommer fra.




Offentliggjort Sidst opdateret