Dokumentarfilm fyldt med Nakskovs mange røverhistorier

Fredag den 6. maj vises dokumentarfilmen "Nakskov 1:50" klokken 14.30 på Nakskov Bibliotek. Privatfoto

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV: "Nakskov 1:50" er navnet på filminstruktør Matilda Mester dokumentarfilm, som for nylig havde premiere på dokumentarfilmfestivalen Cphdox i København.

Fredag 6. maj kan man se filmen klokken 14.30 på Nakskov Bibliotek og efterfølgende snakke om Nakskov nu og i fremtiden. "Nakskov 1:50" er et portræt af den knaldrøde by som miniature-model i forholdet til 1:50 med plads til røverhistorier, klassekamp og bajere i frokostpausen. Skibsværftet og sukkerfabrikken definerede byens identitet, og arbejderne var stolte.

Filmen indledes af Matilda Mester, der fortæller om tilblivelsen og idéen med filmen.