Den peruvianske dræberkanin Pedro var mere fredelig, end navnet antyder, og Emil slap ned fra scenen i live. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
BILLEDSERIE: Sebastian Klein fik latteren til at rulle med sit safarishow.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV Gennem 22 år har Sebastian Klein lært børn og barnlige sjæle om den danske natur og de dyr, som findes i den. Lørdag formiddag indtog han Axeltorv med sit skøre safarishow, og det var måske ikke helt så lærerigt - til gengæld begejstrede det store som små.
Sebastian Klein er ikke bange for at udfordre og lave godmodige drillerier med børnene, som til gengæld får lov til at komme helt tæt på eksotiske dyr som mus og kaniner.
Marius og Natalie fik lov til at komme helt tæt på cirkusmusen Herkules, der skulle udvælge den kønneste af de to lollandske børn. Det gjorde den ved på et reb at gå over til den af de to børn, som den bedst kunne lide. Et valg, som i sidste ende faldt på Marius, som fik Herkules op i håret, hvor musen hurtigt fandt sig til rette.
- Addrrr. Det er eddermame ulækkert, det der, Herkules, lød det fra Sebastian Klein, da han endelig fik musen fri og kiggede ned i hovedbunden på knægten.
- Bare rolig, det går væk med masser af vand og sæbe eller en gang tredobbelt salmiakspiritus.
Annonce
Siden indtog den peruvianske dræberkanin Pedro scenen. Kaninen, der var så farlig, at alle skulle rykke én centimeter tilbage.
- Hvis noget går galt, så løb alt, hvad I kan væk herfra. I skal bare prøve at overhale nogle af de gamle mennesker, lød rådet fra Sebastian Klein til det unge publikum.
Den frivillige på scenen skulle findes blandt de børn, som ikke ville savnes, hvis noget gik galt, og selv om det var kriteriet, var der lige så mange hænder i vejret, som der er vindmøller i farvandet syd for Lolland.
- Vi er godt nok kommet til Udkantsdanmark, for der er masser af børn, som kan undværes, lød det fra tv-værten.
Emil blev valgt, og det var hans far helt okay med. Han ville blot have et billede af Emil for en sikkerheds skyld. Hverken dræberkanin eller Emil led dog overlast.
Klik eller tryk på billedet herover for at se flere billeder.
Nogle har rotter på loftet, men Marius slap med mus i håret. Til gengæld var musen Herkules ikke meget for at forlade sin nye rede. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned