16 studenter fra 3.C på Maribo Gymnasium fik en trist begyndelse på studenterfesterne, da den hestevogn, de sad i, pludselig løb løbsk og tørnede ind i et hus onsdag eftermiddag.
Heldigvis kom ingen af studenterne fysisk til skade, men psykisk var de meget mærkede af det. Her fortæller en af studenterne, Julie Christensen, hvordan hun oplevede episoden.
- Det begyndte som en hyggelig dag. Vi havde lige været ude for at besøge en af mine klassekammeraters mor og var kommet op i hestevognen. Da vi så kom ud på vejen, skulle vi op over en lille bakke.
- Men på vej ned ad bakken begyndte hestene at galoppere helt vildt. Kusken prøvede alt hvad han at stoppe dem, men det lykkedes ikke, og de løb bare lige ud.
- Så endte vi i et t-kryds, hvor vognen bare klaskede ind i et hus. Den ene hest røg ind i et vindue, og kusken røg gennem et andet vindue. Alligevel kom han hurtigt op og skyndte sig ud for at løbe efter hestene, mens blodet strømmede ud fra hans hals og ene arm. Men lige pludselig væltede han bare om på en græsplæne og lå og spjættede, fortæller hun.
Efter ulykken blev eleverne samlet og fik krisehjælp af en psykolog og en Falck-redder på Margrethecentret i Maribo.
- Vi var i chok, og det hele var meget ubehageligt.Men vi ved godt, at det var sort uheld. Det er ikke nogens skyld overhovedet. Men det var en rigtig ubehagelig oplevelse, og vi var meget ramt af det bagefter også.
Senere blev det dog til lidt fest alligevel.
- De første par timer var vi stadig lidt i chok, men så snakkede vi om, at vi syntes, at vi skulle have noget godt ud af vores store dag alligevel. Og så blev vi enige om at lave lidt sjov med det for at lette stemningen lidt. Så vi havde en god aften alligevel, fortæller Julie Cjristensen.
Eleverne er alle blevet tilbudt krisehjælp, hvis de får yderligere behov for at tale om oplevelsen.
Men i dag er elevernes humør igen ved at være, hvor det skal være.
Hør meget mere af Julie Christensens dramatiske beretning - klik på linket nedenfor.
Jakob Poulsen
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned