Måske er det et klenodie, Anitha Hessel trækker op af en pose. Sammen med sin Jyske Bank-kollega Susan Søgren er hun ved at gøre klar til Grøn Bazar lørdag.
Her kan man komme ind og hente sportstøj og sko - kvit og frit.
Anitha Hessel har fundet en OB-fodboldtrøje og for fans af den fynske storklub kan det være noget, der skal i glas og ramme.
God samvittighed
Indsamlingen af sportstøj udspringer fra et lignende tiltag i bankens afdeling i Viborg. Det handler ikke udelukkende om at skrue ned for forbruget, men også at hjælpe dem, der ikke har så meget. Det kan nemlig være noget af en udskrivning, når ungerne får den idé, at de skal spille fodbold.
Annonce
Lørdag holder banken åbent og man kan komme ind og finde alt fra løbesko og t-shirts til trænings-shorts og tasker.
- Man er velkommen til at tage, hvad man har brug for med god samvittighed, siger Anitha Hessel.
Aldrig blevet brugt
Hun er forbløffet over, hvor store mængder af sportstøjet, der er indleveret til Grøn Bazar, aldrig er blevet brugt.
En stak t-shirts fra Lalandia Cup 2019 ligger stadig i indpakningen og en dyr Hummeltrøje har et byttemærket i nakken. Trøjen burde være returneret i 2020.
Grøn bazar
Der er Grøn Bazar lørdag 17. maj klokken 10.00 i Jyske Banks afdeling i Maribo.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker