Ecstasy-sag udsat

Den mand fra Nakskov, som i formiddag skulle have afgjort en sag om handel med ecstasy-piller i Nykøbing F., må vente lidt med at få sin sag afgjort.

Folketidendes reporter i Retten i Nykøbing fortæller, at sagen er blevet udsat, fordi en anden mand, der også er sigtet i sagen, ikke var til stede i retten. Det har han krav på, når der er tale om en tilståelsessag.

Derfor nedlagde C.-H. Futtrup, der er ny advokat for manden, der ikke var indkaldt, en protest, og den tog dommeren til følge og udsatte sagen.

Den tiltalte fik i stedet forlænget sin varetægtsfængsling til 23. oktober, hvor sagen så formentlig kan afgøres.




Der bliver alligevel ikke nogen retssag mod en formodet ecstasy-handler fra Nakskov i dag. Anklagemyndigheden havde glemt at indkalde en medsigtet, og så blev sagen udsat efter opfordring fra den tiltaltes forsvarer.

Offentliggjort Sidst opdateret