Måske har montren hjulpet lidt, men Bjarne Nielsen er overbevist om, at i hvert fald røglugten er trængt ind under glasset Foto: Palle Nevad FrandsenPalle Nevad Frandsen, FT
Mange fra nær og fjern ønsker at hjælpe Bjarne Nielsen med at få museet til at genåbne.
Vi har krig i Europa, og priserne ude i samfundet stiger hele tiden, og så imponerer det mig meget, at der er nogle som gerne vil støtte mig med deres penge.
Bjarne Nielsen
Straks meldte flere sig til at hjælpe med at genopbygge museet. Både lokale og folk fra andre dele af landet tilbød at give en hånd med eller en økonomisk håndsrækning, og forleden kom en sending skråhuer helt fra USA. Så skulle indehaver Bjarne Nielsen ikke tænke på at udskifte dem.
Bjarne Nielsen med bunkerens overvågningskamera. Det var tiltænkt at holde øje med indbrudstyve, så boksen sad et sted, hvor flammerne ødelagde den. Dermed gik eventuelle afsløringer af hvad der skete tabt. Foto: Palle Nevad FrandsenPalle Nevad Frandsen, FT
- Jeg har følgere fra hele verden. Ikke mange i hvert land, men der er nogle, og så kender man hinanden i disse samlerkredse, fortæller indehaveren, som gennem 43 år har bygget sin samling op.
I en kold og trist tid, hvor modløsheden nemt tager over, har det varmet at mærke opbakning fra folk - også nogle han slet ikke kendte. Mange har tilbudt at hjælpe, men først skal han lige have styr på, hvad der skal ske i fremtiden.
Hjælp fra hjemmeværnet
Annonce
Senere på måneden kommer fire fra hjemmeværnet i Frederikshavn og hjælper med den første oprydning. Bjarne Nielsen kan ikke selv klare de tunge løft af helbredsmæssige årsager, men det slæb tager kammeraterne fra hjemmeværnet gerne. De vil også hjælpe med rengøringen af en række effekter.
- Alt det som vi kan rengøre selv, klarer vi selv. Det gælder alt det i billedrammer og montre, fortæller han.
I motorrummet har dette udstyr formentlig klaret branden bedst, det er nemlig til brug ved brandslukning. Foto: Palle Nevad FrandsenPalle Nevad Frandsen, FT
Bjarne Nielsen anslår at rengøringen af alle museets effekter vil koste ham i omegne af 100-150.000 kroner.
- Der er rigtig mange som har tilbudt at hjælpe økonomisk, men jeg beder folk om at vente lidt. Jeg vil gerne have oprettet en støtteforening, som kan varetage den del, men det kræver at jeg kan finde en bestyrelse, som vil stå for den del. Jeg skal ikke selv styre støtteforeningen.
Opbakning imponerer
Opbakningen er kommet bag på museets indehaver, men i en håbløs situation glæder det ham enormt meget, at folk tænker på ham.
- Vi har krig i Europa, og priserne ude i samfundet stiger hele tiden, og så imponerer det mig meget, at der er nogle som gerne vil støtte mig med deres penge.
Nogle siger at tiden læger alle sår, men i så fald er knap tre uger ikke tid nok.
Bjarne Nielsens træskilt overlevede ganske overraskende ilden og varmen, selv om det stod blot et par meter derfra. Foto: Palle Nevad FrandsenPalle Nevad Frandsen, FT
- Det gør ondt ad hulen til, siger han og kaster blikket ned mod mørket for enden af trappen. Efter en formiddag inde i bunkeren orker han ikke mere. Selv med maske på river røglugten i lungerne, og følelserne har også brug for lidt ro.
Om museet nogensinde vender tilbage til bunkeren, tør Bjarne Nielsen ikke sige noget om, men han håber engang i fremtiden atter at kunne vise sig samling frem - men første venter det store rensningsarbejde.
Seneste artikler
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Fortsætter eftersøgningen efter Maibritt
NFH stryger direkte til tops: Storsejr med kedelig bismag
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt