Efter kritik: Justerer færge-forslag
Askøfærgen får lov til at sejle til den er udtjent, og havnen i Bandholm skal bruges et år længere, til 1. januar 2025, lyder indstillingen. Arkivfoto: Marianne Knudsen
Marianne Knudsen
Lolland Kommunes administration klar med indstilling til politikerne.
FEJØ/FEMØ/ASKØ: De bekymringer, som mange har fremført i deres høringssvar til Strategi for Fremtidens Færgefart til Lollands småøer, er der blevet lyttet til.
Lokalpolitikerne i klima-, teknik- og miljøudvalget skal på mødet mandag komme med en indstilling til økonomiudvalget og byrådet, og op til mødet anbefaler kommunens administration nu en række justeringer.
Flere færgeafgange
Strategien tilpasses med flere færgeafgange - svarende til 1.300 flere mandskabstimer - end det foreslåede, for bedre at imødekomme erhverv, pendlere, skolebørn, hjemmepleje og sommerhusgæster med videre.
Strategien tilpasses således, at det fortrinsvist er "MF Christine," der betjener Fejø på alle ordinære afgange.
Bandholm Havn bevares i et år
Strategien tilpasses således, at den fulde ændring af sejlruten til Askø først træder i kraft den 1. januar 2025. I 2024 vil der i vintermånederne være enkelte afgange i sejlplanen, der sejles fra Kragenæs, hvorimod det i sommermånederne vil være alle afgange, der sejles fra Kragenæs.
Strategien tilpasses, således at Askøfærgen fastholdes i drift, indtil den er udtjent. (Den skulle være solgt, når en ny el-færge er i drift, red.) Klima-, teknik- og miljøudvalget følger udgifterne til vedligeholdelse løbende, og vil komme med anbefaling til økonomi- og erhvervsudvalget om den fremtidige betjening af Askø i god tid, inden færgen skal lægges op.
Strategiens anbefaling om at igangsætte et arbejde omkring billettering, betalingsmodul, prisstruktur med videre fastholdes og suppleres af en anbefaling om konkret at hæve prisen på de ekstra afgange, der indsættes til at betjene sommerhusgæsterne.
Ingen beredskabsfærge
Strategiens anbefaling om at nedlægge døgnbemandingen på beredskabsfærgen den 1. januar 2024 fastholdes. Hvis de bemandingsmæssige forhold kræver det, vil døgnbemandingen blive nedlagt inden.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker