Efter røveriet i går: Jonna har åbnet igen

- Her til morgen kan jeg godt mærke en psykisk reaktion. Men det kan jo ikke hjælpe at holde lukket - jeg skal jo videre.

Torsdag eftermiddag blev Jonna Christensen udsat for røveri i sin grillbar "Perronen" i Rødbyhavn - men allerede fredag morgen forbereder hun en ny dag bag disken.

Ud over den psykiske reaktion, har Jonna ingen mén efter røveriet. Politiet sendte hende til undersøgelse på skadestuen torsdag.
- Mit blodtryk var for højt, fortæller Jonna om undersøgelsens resultat.

Inden røveriet havde den 19-årige røver fra Søllested været inde hos Jonna for at spise.
- Så det var jo lidt mærkeligt at komme her igen for at begå røveri, siger Jonna Christensen.

Hun glæder sig over at det er lykkedes politiet at pågribe ham.
- Han kørte herfra som en sindssyg. Jeg var bange for at han kom til at køre nogen ned, siger Jonna inden hun fortsætter med dagens forberedelser.




Torsdag eftermiddag blev Jonna Christensen udsat for røveri i sin grillbar i Rødbyhavn ? fredag morgen forbereder hun en ny dag bag disken.

Offentliggjort Sidst opdateret