Efterlyst ungarer anholdt på Lolland
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Myndighederne skal nu vurdere, om en mand, som blev stoppet i Rødbyhavn, skal udleveres til sit hjemland.
En mand fra Ungarn risikerer at blive udleveret til retsforfølgelse i sit hjemland, efter at han mandag blev anholdt af politiet i Rødbyhavn.
Manden havde som sådan ikke gjort noget forkert i Danmark, men da politiet tjekkede hans identitet, kunne man se, at der var udstedt en arrestordre på ham i Ungarn.
Han blev derfor fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing tirsdag eftermiddag. Her blev han varetægtsfængslet i foreløbig 14 dage.
I mellemtiden skal de danske myndigheder forsøge at finde hoved og hale i sagen fra Ungarn og blandt andet finde ud af, hvorfor de ungarske myndigheder har udstedt arrestordren. Derefter vil man vurdere, om der er grundlag for at udlevere ham til Ungarn.
Det oplyser anklagerfuldmægtig Baran Temizsoy fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Det vil i sidste ende blive op til domstolene at afgøre, om manden skal udleveres.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet