Efterskole klar med hundelinje
Dyrlæge Line Mortensen og hundetræner Martin Villebæk skal stå for en del af undervisningen på hundelinjen og tog forleden deres hunde med på skolen. Liselotte Zanotti bliver elevernes linjelærer. Foto: John Karlsen
John Karlsen
Flyt ind med din hund.
BINDERNÆS Kommende elever på Bindernæs Efterskole får mulighed for at flytte ind på skolen sammen med deres hund.
- Det tror jeg ikke, man kan på andre efterskoler, siger forstander Finn Pedersen, der fik ideen efter at have hørt om et tilsvarende tilbud på en svensk gymnasieskole.
I forvejen tilbyder skolen blandt andet en dyrepasserlinje og en ridelinje, så der er i forvejen masser af dyr på skolen.
Som med de andre linjer vil den nye hundelinje have et fagligt indhold, hvor eleverne får lejlighed til at lære mere om deres dyr.
- Det kan være om jagt eller agility, siger Martin Villebæk, der som erfaren hundetræner bliver tilknyttet skolen.
Det sammen gør hans kone Line Mortensen, der er dyrlæge, og dermed kan tilføje mere viden om hunden.
Liselotte Zanotti skal være linjelærer for eleverne med hund. Hun er i fuld gang med at indrette det faglokale, der skal bruges i undervisningen med hundene.
Samtidig skal der også bygges hundegårde ved den elevfjøj, der er udset til at huse de elever, der kommer med deres hunde.
De kommer til at bo to og to sammen med deres respektive hunde og skal naturligvis følge den almindelige undervisning på skolen. Men dertil kommer deres forpligtelser overfor deres hunde, som naturligvis skal ud og gå tur, og de timer, hvor de får lejlighed til at lære mere om deres dyr.
Foreløbig er der fem piger, der har meldt sig ind til det kommende skoleår.
- Men hundene skal til prøve først, siger Liselotte Zanotti: Optagelsesprøven skal vise, om hundene dur til at bo på en efterskole.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub