Eksplosion på museum
Arkivfoto Foto: Mogens Warrer
Mogens Warrer
Røggaseksplosion sætter undersøgelse igang.
Reventlow-Museet Pederstrup blev tirsdag morgen kort efter klokken 8 ramt af en røggaseksplosion i museets oliefyr. Hverken bygning eller inventar synes dog heldigvis at have taget nævneværdig skade.
Eksplosionen opstod som følge af en tilstoppet skorsten. Det var museets brandsensorer, som tilkaldte Nakskov Brandvæsen, og museets ansatte var hurtigt til stede. Brandvæsenet fik ikke brug for slukningsudstyr, da der ikke kunne konstateres nogen brand. Efter knap tre kvartes indsats og udluftning kørte brandvæsenet igen.
Skorstenen er efterfølgende tilset af skorstensfejer, som har godkendt den til fortsat fyring.
Museum Lolland-Falsters ansatte kunne konstatere sod i kælderen, men det ser ikke ud til at have spredt sig til de øvre etager, men der er tilkaldt konservatorer fra Bevaring Sjælland. De skal undersøge, om inventaret på etagerne over kælderniveau har taget skadet af sod og røg.
Omkring skorstenen er der konstateret revner i pudset, og derfor skal bygningssagkyndige undersøge, om bygningen har taget skade og i hvilket omfang, ligesom årsagen til røggaseksplosionen skal undersøges nærmere. Konklusionerne af konservatorernes og de bygningssagkyndiges undersøgelser forventes at foreligge i løbet af de kommende par uger, oplyser kommunikationskonsulent Henrik Schilling.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker