Elever laver æblehacks

- Ikke jordbakterier nær kødet, vejledte lærer Hanne Baran. Foto: Jan Knudsen

BILLEDSERIE: Der blev smagt på æblesorter og lavet italiensk æggekage med æbler og bacon i skolekøkkenet.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV I alt 170.000 elever er i år med i Coops landsdækkende madprojekt for børn kaldet Go Cook - deriblandt eleverne på 8. klassernes valghold i madkundskab på Byskolen.

I år er emnet æbler, og undervisningsmaterialet byder blandt andet på opskrifter på "11 vilde æblehacks", hvor æbler bliver anvendt til alt fra pizza til havregrød, boller i karry, sandwich og wok. I går afprøvede Byskolens elever den første af opskrifterne, nemlig italiensk frittata.

Men udover at lære at tilberede æbler på nye måder og i nye sammenhænge lærer eleverne også om æblet i madpyramiden, æblet fra jord til bord, æblets CO2-aftryk, madspild og æblemost, æbler gennem tiden og meget mere.

- Jeg tænker, at vi tager det teoretiske henover nogle æblechips og en kop te med kanel, fortalte madkundskabslærer Hanne Baran.

- Men vi begynder altid med det praktiske.

Og så satte hun ellers eleverne i gang.

- Husk at sørge for løbende oprydning, formanede hun og hjalp derefter eleverne igennem tilberedningens mulige faldgruber, lige fra salmonella på æg til oversete trin i opskriften, jordbakterier i purlæg og stegetemperatur.

Tobias og Adilj smagte på tre æblesorter og vurderede dem ud fra deres sødme, syrlighed og farve. Foto: Jan Knudsen
- Hvad så drenge, hvordan går det? spurgte lærer Hanne Baran, da kalkunbaconen røg i retten før tid. Foto: Jan Knudsen
Eleverne var enige om, at to ord beskrev dagens æblehack - "sjovt" og "spændende". Ifølge lærer Hanne Baran fortsætter eleverne med æbleopskrifterne hele november med. Foto: Jan Knudsen
Eleverne var inddelt i syv hold, som hjalp hinanden med at skrælle, snitte og stege - og holde køkkenet pænt og ryddeligt. Foto: Jan Knudsen
Eleverne orienterede sig i elevhæftet fra Go Cook. De fik desuden et opskriftshæfte til at tage med hjem. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen