Indmarchen var også coronaramt. Normalt synges der en fællessang, det måtte man ikke i år. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Maribo Gymnastikforening bød søndag på traditionel gymnastikopvisning efter corona-regler.
Lise RavnkildeLiseRavnkilde
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Det var en uendelig glad og tilfreds formand for Maribo Gymnastikforening Anita Munk, der søndag eftermiddag bød velkommen til årets gymnastikopvisning.
Stolt havde hun grund til at være. Maribo Gymnastikforening er umiddelbart den eneste lokalforening på Lolland, der har fået stablet en opvisning på benene i år.
Alle gymnastikforeninger har været lukket i mange måneder, og da det endelig blev muligt at træne indenfor igen, var sæsonen slut for mange af holdene.
- Vi ringede rundt til alle vores instruktører og spurgte, om de ville lave opvisning, og det ville de, fortæller Anita Munk.
En del af trænerne var lidt nervøse for niveauet. Holdene har jo slet ikke haft mulighed for at træne, som de plejer.
Annonce
Men bestyrelsen forsikrede om, at de bare skulle komme med det, de havde.
Det gjorde næsten alle de hold, der plejer at deltage i opvisningen. Kun ét hold manglede på gulvet - herreholdet.
- Der er rigtig mange landmænd på det hold, de havde ikke tid til at forlænge sæsonen, forklarer Anita Munk.
Alle hold gav den fuld gas på gulvet - og glæden var tydelig at se hos både store og små gymnaster.
Men det var ikke en opvisning som ellers. Både springhold og småbørnehold bruger mange redskaber.
På grund af corona-restriktionerne skulle alle redskaber vaskes af mellem de forskellige hold.
For at ventetiden ikke skulle blive alt for lang på grund af rengøring, blev der delt årsmærker og pokaler ud, efter hvert hold havde været på gulvet.
Normalt sker det til allersidst, når alle hold står på gulvet under udmarchen.
Men nu fik de enkelte modtagere af mærker og pokaler faktisk meget mere opmærksomhed, for der var god tid til overrækkelsen.
At gymnastik er en sport, man begynder tidligt til, er meget tydeligt, når der bliver uddelt treårsmærker til puslingebørn (under fem år).
Annonce
En anden stor forskel i år var, at man kun kunne komme ind, hvis man havde købt billet på forhånd og selvfølgelig kunne fremvise et corona-pas.
Der var også strenge regler for, hvem der måtte sidde hvor, og hvilke toiletter man måtte benytte.
Men uanset restriktioner var det tydeligvis en herlig oplevelse for både gymnaster og publikum endelig at kunne nyde en rigtig gymnastikopvisning igen.
En af corona-reglerne for gymnastikhold er, at alle redskaber skal gøres rent mellem hvert hold. Den regel gjaldt også til gymnastikopvisningen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der måtte være 500 personer i hallen. Derfor skulle alle købe billet på forhånd, det havde 150 gymnaster og knap 300 tilskuere gjort. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der var færre gymnaster end normalt på DGI Storstrømmen/MGFs hold for de 10-14 år, men Anita Munk håber, at næste sæson bliver normal igen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Selv om man har en brækket arm, kan man godt være med til opvisning. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
I et cirkus er der selvfølgelig stærke mænd og linedansere. Her var tunge vægte dog skiftet ud med balloner. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Springpiger og drenge fyldte gulvet og viste masser af spring. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der kan være mange microspringere, der laver kolbøtter på en airtrack på en gang. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Trænerne var på arbejde, da Kanon Kids sluttede deres afdeling af med en karruseltur i faldskærm. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Mundbind og sprit var på plads. Og der var kun adgang, hvis man på forhånd havde købt billet. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Kanon Kids havde cirkustema, de var blandt andet elefanter og giraffer. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Kanon Kids havde cirkustema, de var blandt andet elefanter og giraffer. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Kanon Kids havde cirkustema, de var blandt andet elefanter og giraffer. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Lokale MF'ere i spidsen for nyt, stort udvalg
Friluftsbad kan endelig åbne
Stort panttyveri fra ø-butik
Ildsjæle stablede åbningsfest på benene og betalte det hele selv
Ny opgørelse: Så mange på LF har langt til offentlig transport
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Skabte uro i lægeklinik
Efterlyser vidner i sag om grov vold