Borgmester Holger Schou Rasmussen takkede både udøvere, frivillige trænere og ledere og forældre for indsatsen bag de vundne medaljer i året 2020. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
BILLEDSERIE: Lollands medaljevindende idrætsudøvere og engagerede ledere og trænere blev hyldet i Nakskov Idrætscenter - men uden håndtryk på scenen.
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV - Velkommen til en festlig aften, hvor vi sammen skal hylde Lolland Kommunes stærke foreningsliv, lød det fra borgmester Holger Schou Rasmussen, da han fredag holdt velkomsttale ved kommunens 14. uddeling af idrætspriser i Nakskov Idrætscenter.
En uddeling af idrætspriser som grundet coronarestriktioner afveg fra de foregående.
For nok var der festligt og fint med rød løber og dannebrogsflag ved indgangen, langborde med hvide duge, blomster og stearinlys, servering af portionsanrettede tapas og levende musik med den lokale coverduo Luna - men de, der blev hyldet, måtte give afkald på en tur op på scenen med fuld spot på diplomoverrækkelsen og håndtryk. I stedet blev deres navne råbt op, hvorefter de skulle rejse sig og selv hente deres diplom ved et langbord langs endevæggen i hal 1.
Der blev uddelt 51 mesterskabspriser for året 2020.
- Det er lidt færre end normalt, lod borgmesteren vide.
Annonce
- Men jeg synes nu stadigvæk, at det er et ret imponerende antal. Ikke mindst året taget i betragtning - for der er jo intet, der har været normalt i år, sagde borgmesteren med henvisning til, at det meste idræts- og foreningsliv blev lukket ned få måneder inde i 2020, hvor træning blev indstillet, og stævner aflyst.
- Jeg er ikke i tvivl om, at det har været svært. Rigtig svært. Både for de idrætsudøvere, der er vant til at træne i mange timer hver uge, og for de mange frivillige trænere og bestyrelsesmedlemmer, der pludselig kom til at bruge krudt på alt fra regler om afstand og sprit til tjek af deltagernes coronapas.
Borgmesteren følte sig dog sikker på, at der nok skulle komme gang i det hele igen.
Der blev også uddelt seks priser: "Lederprisen", "Ungdomslederprisen", "Anonymprisen", "Årets Kammerat", "Årets Forening" - og som noget nyt "Coronaprisen". Den blev uddelt af formanden for fritids- og kulturudvalget, Tine Vinther Clausen, som kaldte "Coronaprisen" for en overlevelses-pris.
- En "jeg går en ekstra mil for de andre"-pris, en "det skal nok gå, hvis vi hjælpes"-pris, for det er netop dem, der har gjort noget ekstra for andre i denne svære tid, der har sikret, at mange ting stadig kunne fungere, trods tunge regler, der kunne ændre sig over natten.
"Coronaprisen" gik til Birthe Nørgaard fra Rødby Motionscenter for hendes kæmpe indsats med rengøringen under corona, så alle kunne have det rart og sikkert.
- Stort tillykke og tak til dig, Birthe - og stor tak til alle jer andre, der har fået dette mærkelige år til at fungere - trods alt.
Rasmus Knudsen fra Rødby Motionscenter hentede sit diplom, som, efter opråb og behørig klappen, lå klar til tag selv på et langt bord ved endevæggen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Den 10-årige bueskytte Carl-Christian Freuchen Bærendtsen havde været spændt forud for prisuddelingen. - Diplomet skal hjem og hænge på væggen, fortalte han. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Der blev i alt uddelt 51 mesterskabspriser af borgmester Holger Schou Rasmussen (S) og formanden for fritids- og kulturudvalget, Tine Vinther Clausen (V). Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Tine Vinther Clausen uddelte årets nye pris "Corona-prisen", som hun dog håbede ville være en engangsforeteelse. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Nakskov Håndboldklub blev "Årets forening". Prisen blev modtaget af fire af klubbens bestyrelsesmedlemmer. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Kim Nymand Hansen fra Maribo Boldklub fik "Ungdomslederprisen", som han kaldte en fantastisk anerkendelse. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
"Anonymprisen" gik til Inge-Lise Olsen fra Nakskov Idrætsmærkeforening for 21 års indsats som træner. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Birthe Nørgaard fra Rødby Motionscenter fik "Coronaprisen" for sin indsats med støvsugeren og vaskekluden. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Søren Hansen fra Ravnsborg Motion og Sundhedscenter fik "Lederprisen". Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Clara Rasmussen og Klara Prip Lahrmann Sørensen fra Nakskov Gymnastikforening fik prisen "Årets Kammerat". Foto: Jan KnudsenJan Knudsen