Vejlegade var for første gang officielt med i Ren By-kampagnen, og der blev gået godt til rengøringsarbejdet, så Nakskov kan fremstå flot. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Gennem 10 år har Nakskov markeret sig som en ren by drevet af frivillige kræfter.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV For 10 år siden blev et projekt søsat, som handlede om at holdne gader og stræder i Nakskov pæne og rene. To gange om året er borgerne rykket ud, bevæbnet med koste, river, hakkejern og hvad det ellers kræver at holde byen pæn og ren.
En lang række ambassadører skal sørge for at samle beboere på de forskellige veje, for jo flere der er om arbejdet, desto nemmere går det. For der skal være tid til hygge, og det er der også. Ikke mindst når alle de hårdtarbejdende folk samles på Axeltorv for at få slukket tørsten og nydt en sandwich.
- Et år var vi flere end 100 samlet på Torvet, men tilslutningen er faldet lidt gennem årene, fortæller Eva Frederiksen, som har været en del af Ren By-kampagnen gennem alle ti år.
I år havde 73 tilmeldt sig spisningen på Torvet, hvilket var en tilbagegang på 11 i forhold til sidste år.
- Problemet er nok, at mange af vores ambassadører er nogle, som allerede for ti år siden var trådt uf af arbejdsmarkedet, så de bliver jo også ældre, og nogle falder fra, forklarer Eva Frederiksen.
Annonce
På mange af de deltagende veje, er det dog blevet en tradition, at man to gange om året rykker ud og gør en fælles indsats - og at bliver gjort med et smil.
Mange steder er det nemlig ikke kun på Torvet, man mødes for at hygge sig.
- I Tilegade mødes dem, der skal være med til arbejdet, klokken 9, og så drikker vi fælles morgenkaffe, fortæller Eva Frederiksen.
Andre steder holder man fest om aftenen.
- Det handler lige så meget om at få skabt noget socialt med naboerne. Det er en dag, hvor folk har mulighed for at mødes og snakke med hinanden.
Til festlighederne på Axeltorv havde man inviteret formanden for teknisk udvalg, Gert Mortensen (S). Han kom med roser til arbejdet, selv om han mente, at det burde være overflødigt.
- Jeres organisation burde kunne nedlægges, hvis alle handlede ansvarligt over for affald i naturen og byen, sagde udvalgsformanden, der dog var klar over, at det er en kæmpe opgave at holde natur og byer rene.
- Det er ikke meningen, at I skal holde byen ren, men være med til at inspirere og ændre holdninger.
Et specielt fokus i arbejdsgruppen bag Ren By-projektet er Nakskovs mange små stræder. Her bliver der gjort ekstra rent 15. maj.
- Vi har mange turister, der kommer i stræderne, og som gerne fotograferer dem, og derfor skal de også være flotte, siger Eva Frederiksen.
Dagens hårde arbejde blev afsluttet med fællesspisning og musik på Axeltorv. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Det er vigtigt at holde fortorvet rent, og det er en husejers pligt - ikke kun når der ligger sne og is. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik