Er ærgerlig over kritik
Marcus Knuth (V) mener, at han og René Christensen (DF) har kæmpet for bedre udligning sammen med Lennart Damsbo-Andersen (S). Foto: Privatfoto
Privatfoto
Marcus Knuth mener nok, at han kæmper for Lolland.
Da Marcus Knuth læste referatet fra Socialdemokraterne Lollands generalforsamling i sin tirsdagsavis, blev han ikke ligefrem en glad mand. Udtalelsen, der fik Knuth til at rynke brynene, var fra kredsformand Kurt Kristiansens beretning.
- Marcus Knuth og René Christensen siger, at de er lokale stemmer, men hvor meget har I hørt dem i debatten om udligning og i udflytningssagen fra Greve? De er totalt tavse, sagde formanden.
Dér rammer socialdemokraterne helt ved siden af skiven, mener Knuth.
- Jeg er meget ærgerlig over kritikken fra kredsformanden. Jeg har offentligt og internt kæmpet for en mere retfærdig udligning til fordel for Lolland-Falster. Jeg har sågar skrevet en fælles kronik i Berlingske og Folketidende med borgmestrene Holger Schou Rasmussen (S) og John Brædder (G), siger Marcus Knuth til sit forsvar.
Han pointerer, at han også i kaffeklubben med blandt andre Rene Christensen (DF) og Lennart Damsbo-Andersen (S) har kæmpet for lolland-falsterske mærkesager i alle fire folketingsår.
- Kritikken ærgrer mig især, fordi noget af det, jeg elsker ved os fra Lolland-Falster, er vores evne til at stå sammen om lokale mærkesager på tværs af partier. Jeg går blandt andet til valg på et ønske om bredt samarbejde, for at vores stemme kan blive hørt. Det ønske kan jeg så konstatere, at socialdemokraterne ikke deler.
Han forklarer, at han som folketingspolitiker også har været med til at arbejde for mindre social eksport - som følge af Greve-sagen.
- Vi har et lovforslag på vej, der skal forhindre den type sager. Lovforslaget kommer blandt andet på baggrund af Greve-sagen - men også fordi vi netop har italesat problemet løbende, herunder i forbindelse med udligning, forklarer han.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker