Erhvervspris går til tømrerfirma

Mira Lund, Brian Rasmussen, Knud Christoffersen og Knud Pontoppidan, der får overrakt diplomet fra Højreby Turistkreds ved formanden, Preben Jelsbak. Foto: Jens Juul Pedersen

Turistkreds har uddelt fire priser - Lupinmarker - maling af plankeværk og kunstudstilling blev også belønnet.

Offentliggjort Sidst opdateret

SØLLESTED - Det er da fint nok, siger tømrermester Knud Pontoppidan, som forleden modtog Højreby Turistkreds' Erhvervspris 2021.

Højreby Turistkreds' formand, Preben Jelsbak, uddelte i alt fire priser og fremhæver, at der altså sker meget i landdistrikterne.

Højreby Turistkreds dækker Søllested og omegn, som før 2007 udgjorde Højreby Kommune.

Erhvevsprisen 2021 gik til Broby Aps, der med adresse i Jernbanegade i Søllested i mere end end 60 år har udført forskelligt byggeri og renoveringsarbejde for det offentlige, for private og for erhvervslivet.

Firmaet blev stiftet i 1950 af Knuds Pontoppidans far, og gennem de seneste 45 år er virksomheden drevet af Knud, som i dag beskæftiger fem.

Firmaet får lamineret træ hjem fra Polen og Finland og har fået en god tjans som underleverandør til SmartWood, der skaber innovative trækonstruktioner, og som Søllested-firmaet laver spær for.

Der sendes lastbiler af sted hver onsdag, og i morgen er det to træk, der skal af sted til Jylland med spær fremstillet i Søllested.

Med hædren for det større og større engagement indenfor byggeri følger et lille diplom, der kan hænges op, og et par flasker vin fra Højreby Turistkreds.

Læs om de øvrige prismodtagere her KLIK HER