Et af Danmarks bedste: Birthe sælger 600 giga-is om dagen
Der kan snildt være kø foran en af Danmarks 10 bedste ishuse. Et af dem ligger i Maribo.
Om sommersolen skinner fra en skyfri himmel eller et ordentligt regnskyl er på vej, så er der godt gang i softicemaskinen i Søpark Kiosken i Vestergade. Kunderne står i kø for at få en legendarisk stor is, som Birthe Lise langer 600 af over disken på en sommerdag.
Flere år i træk har Søpark Kiosken da også stået på listen over de 10 bedste ishuse i landet. Også i år kom Birthe Lises gigantiske is ind på listen.
Artiklen fortsætter under billedet...
- Jeg bliver vildt imponeret for det er jo bare mig og mit fantastiske personale, siger hun om de flotte placeringer.
Søpark Kioskens helt store sommerhit er ikke bare is, men is i gigantstørrelse.
- Jeg vil hellere have mindre avance og i stedet tonse flere is ud til kunderne, siger Birthe Lise.
Mange ansatte
Hun har ejet kiosken i 17 år og har et stort personale, der foruden hende selv tæller to flexansatte og 17 ungarbejdere.
Artiklen fortsætter under videoen af Birthe, der laver en af sine populære is...
- Skal du have guf, flødebolle med eller uden kokos, vingummier og drys, spørger Birthe Lise for gud ved hvilken gang en kunde.
- Hele molevitten, svarer kunden og får kort efter en is, der er så stor, at man næsten tror det er en sommervittighed.
Flytter til nummer 16
Til foråret er det slut med at møde på arbejde på Vestergade 37. Kiosken flytter til større lokaler. Ganske vist i den samme gade, men tættere på bymidten i nummer 16.
Den ny butik ligger tilpas tæt på Torvet til, at den ligger inden for afspærringen, når sommergæsterne er til Onsdagsmarked.
- Vi er ved at vokse ud af lokalerne og jeg har fået et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg tager det med, som virker, siger Birthe Lise, som ikke vil afsløre, hvad der ikke virker i kiosken.
Men is, spillehal og kioskvarerne kommer i hvert fald med i flytningen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned