Et ganske eventyrligt getaway

FEJØ Det er som om, sindet tager en mental rejse til sydlige himmelstrøg, da Karin Hvidtfeldt guider gennem vinrankerne. Foroven følger solens stråler med som en varm rejsemakker, mens morgenluften fylder lungerne med følelsen af fornyelse. Sådan burde alle dage begynde.

Det er tirsdag morgen på Fejø, hvor Karin Hvidtfeldt driver vingården Hideaway. Det våde græs, der sniger sig ind over fødderne fortæller en historie om, at regnen har været nattens gæst. Og en velkommen en af slagsen, hvis man spørger Karin Hvidtfeldt.

- De sidste par år har det været ret tørt, så vinplanterne er glade for at få noget vand, forklarer hun, men afbrydes af en lystig skræppen.

Lyden kommer fra bunden af vinmarken, hvor en flok gæs venter på deres morgenkorn. Nok siger man, at man ikke skal sætte ræven til at vogte gæs, men man kan altså godt sætte gæs til at vogte uønsket plantevækst.

- Gæs er gode til at holde uønsket plantevækst nede på vinmarkerne, så vi ikke behøver at sprøjte eller slå græsset så tit. Desuden lægger de en klat hvert sjette minut, og det gøder jorden, så gæs er gode på flere måder, siger Karin og tilføjer:

- Lige nu er gæssene dog lukket inde i vores figenarboret, fordi druerne er søde, og så spiser gæssene dem. Det er kun på denne tid, resten af året rører de dem ikke, og derfor tager vi altid gæssene væk, når druerne begynder at modne.

Gæssene har også en anden rolle på vingården - de er nemlig, hvad Karin kalder for "logogæs".

- Da jeg skulle finde ud af, hvad mine vine skulle hedde, kom jeg frem til, at en af dem skulle hedde "Gåsefod", fordi gæssene gik i vingården. Den næste, som var en rosé, kom til at hedde "Gåsenæb", og så kom vores vermouth "Gåsefjer". Vores mousserende vin hedder "Blå Gæs" efter vores frankiske gæs, som har en blå tone i deres fjer. Og så har jeg en rødvin, der hedder "Gåsehud", fortæller hun.

En plante kan ikke læse

Allerede ved indkørslen til vingården mødes man af den særlige stemning, der hviler over Hideaway. Karin og hendes mand Michael Gundersen købte stedet i 2006, hvor de ville fortsætte det arbejde, han havde startet i 1990'erne.

På det tidspunkt havde Michael nemlig forlængst slået sig fast som en af Danmarks førende vinbønder ved Dansk Vincenter i Avedøre. Familien havde dog også et lille hus på Fejø, som de trak sig tilbage til, når det hektiske liv i hovedstaden blev for meget. Her fik vinbonden øjnene op for Fejøs unikke klima.

- Jeg er født og opvokset på Lolland, og jeg skulle bare væk. Min mand fik dog overbevist mig om, at Fejø var det bedste sted at lave vin i Danmark, og det passede med, at vi havde fået vores første datter. Jeg havde ingen planer om at skulle tilbage til Lolland, men det kom jeg, og nu vil jeg ikke væk, siger Karin Hvidtfeldt.

Drømmen var nu, at Michael på Fejø både kunne skabe en vingård og samtidig dyrke sin passion for eksotiske planter.

- Han plejede at sige, at når nu planterne ikke kunne læse, så kunne de heller ikke læse plantelitteratur, og så kunne vi godt plante dem i Danmark, for så vidste de ikke, at de ikke kunne gro her, husker Karin.

Hun stopper op ved et træ, der bugner med en nektarinlignende frugt. Det er det bare ikke.

- Det er et abrikostræ. De har desværre en tendens til at få kræft, så de er svære at dyrke i Danmark. I år går det dog ret godt med masser af frugt, og de smager godt, men sidste år var der ingen abrikoser, siger hun og går videre til endnu en eksotisk busk.

- Det er en paw paw, som kommer fra Sydamerika, og nogle sorter kan godt klare det heroppe. I år har den givet en hel masse frugt, og det er første gang, så det er spændende.

En pludselig død

Med det rette sted i det rette klima syntes alt at være på rette vej, og i løbet af de første fem år voksede vinmarkerne og de eksotiske planter op. Desværre flyttede en ukendt udfordring med ind i drømmen.

I 2011 begyndte Michaels energiniveau at falde, og han hev mere efter vejret. Lægen afskrev det som astma, men hvad ingen desværre opdagede var, at Michael faktisk led af et forstørret hjerte, som langsomt udviklede sig til det værre.

- I de sidste år kunne han ikke klare ret meget, så jeg havde fuldtidsarbejde, mens han passede det herhjemme. I 2018 begyndte det at gå stærkt ned ad bakke, og 1. maj døde han pludseligt og uden varsel, fortæller Karin.

Chokket over dødsfaldet, der skete på bare to dage, kunne få de fleste til at miste gejsten, men ikke Karin, der havde sine to døtre at tage sig af. Situationen kaldte på et af de helt store livsskift, og det mod fandt hun.

- I mange år arbejdede jeg som projektleder for Sakskøbing Madskole og Frugtfestivalen i Sakskøbing. Da Michael så døde, tænkte jeg, at nu havde jeg lavet projekter nok for alle andre, så jeg besluttede at sige mine job op. Herfra begyndte jeg at bygge Hideaway op, fortæller Karin Hvidtfeldt.

De naturlige vine

På bare tre år er Hideaway vokset fra mest at være en vingård til at være en vingård med eget traktørsted, hytter til overnatning, et figenarboret samt de mange eksotiske planter.

Formiddagen har indfundet sig på traktørstedets hyggelige udendørs terrasse, hvor gæsterne har nydt vin og lækker frokost hele sommeren.

- I vores vineri fik jeg sidste efterår bygget et sommerkøkken, hvor vi kan lave mad. Det er ikke verdens største restaurantkøkken, vi kører, men man kan få en frokosttallerken og risotto og sådan noget, så det fungerer godt i vores lille køkken. Omkring 1. oktober pakker vi det hele væk, og så omdannes lokalet til vores vineri, hvor vi skal have presset druerne i vinpressen, fortæller Karin.

Hideaways vine har fundet vej til vindrikkernes delikate smagsløg. Særligt hvidvinen "Gåsefod" er blevet en bestseller med sin gode blanding af sødme og syre. Og så kan den drikkes med god samvittighed, for alle vine fra Hideaways marker er naturvine. Når gåsevinen fylder glasset, er det dog ikke det "grumsede" udseende, man forbinder med naturvin.

- Jeg filtrerer mine vine, så de ligner ikke de naturvine, du ofte ser. Når jeg vælger at filtrere, kan det sammenlignes med, at kokken har lavet en sovs med klumper i, og så bruger man en sigte til at fjerne klumperne, siger hun og fortsætter:

- Det samme med vin. Jeg har ikke rørt ved det naturlige, fordi jeg filtrerer den og fjerner nogle urenheder. Det giver den rene vinsmag, og det, synes jeg, er elegant, og min naturvin er lige så naturlig som de ufiltrerede.

Arbejdet med de naturlige vine er dog også en fuldtidsbeskæftigelse 365 dage om året.

- Jeg plejer at sige, at 80 procent af vinproduktionen foregår ude i marken, hvor man skal være dygtig til at holde planterne fri for sygdomme og meldug. Særligt det sidste er en udfordring på Fejø, hvor vi har varme og fugtige morgener, siger Karin.

- Jeg får god hjælp fra den tyske ønolog Jens Heinemeyer, som har det overordnede ansvar for, at vinen er i orden. Og så har jeg et fantastisk team til hjælpe mig. Blandt andet min medarbejder Lou, der er super dygtig til at holde vinmarkerne rene og fri for uønsket vækst.

Et eksotisk getaway

I fortællingen om Hideaway kommer man ikke udenom at nævne figenarboret, som Karin har skabt ud af sin mands mange eksotiske figner. Hele 70 forskellige af slagsen.

- Gennem venner og fra ferier i Italien og Spanien havde Michael samlet et væld af forskellige figner. Jeg har så lavet et figenarboret sammen med en fyr, der hedder Lars Vestergaard, som har en planteskole ovre på Fyn. Vi undersøger nu, hvad der kan modne i Danmark, siger Karin.

Virkelysten og energien stråler ud af den driftige vinbonde, da hun viser rundt på sit eventyrlige sted. Bag traktørstedet har hun fået bygget to hytter med soveplads og tekøkken, hvor man kan trække stikket til stressen og lade tiden flyde.

Og sådan fortsætter fortællingen om Hideaway, der altså ikke er et gemmested, men et eksotisk getaway.

- Det er spændende at være med til at udbrede kendskabet til vinene samtidig med, at vi får Hideway til at blomstre, så man oplever de eksotiske planter, figenarboretet og vinene. Vi vil gerne give gæsterne en følelse af, at de er super velkomne, og det er dejligt at komme her. Det er det, Hideaway handler om, siger Karin Hvidtfeldt.