Torsdag blev "Our Globe" afsløret ved ferniseringen på Rødby Skole. 6. klasses elever og læreren bag projektet, Jeannette Runge, høstede stor ros for både projektet og det resultat, der er kommet ud af det. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Har forvandlet en gammel kugletank til en keramik-globus - "Our Globe".
John KarlsenJohnKarlsen
OffentliggjortSidst opdateret
RØDBY - Jeg bliver så glad, når vi kan lave sådan et projekt.
Det var en stolt Ole Frederiksen, der som skoleleder på Rødby Skole torsdag holdt tale ved ferniseringen på den keramik-globus, som skolens elever i 6. klasse har arbejdet på siden september.
Ole Frederiksen kunne citere fra folkeskolens formålsparagraf, da han satte ord på de ting, eleverne har opnået med deres projekt. Blandt andet at de har lært at samarbejde, fået lyst til at lære mere og udviklet erkendelse og fantasi.
- Det er megaflot, sagde Ole Frederiksen om resultatet - både undervisningsmæssigt og det konkrete resultat af projektet: En keramik-globus, som har fået en fremtrædende plads på skolen.
Derefter var det læreren på projektet, Jeannette Runge, der fik ordet for at fortælle om det arbejde, 6. klasse og hun har været igennem, siden hun fandt en gammel jordtank ved Tårs Vig, og den med ejerens velvilje blev stillet til rådighed for projektet.
Annonce
På julebasaren viste Mynte Hansen Hedegaard til Birgit Hansen, hvad hun havde lavet. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Utrolig ihærdige
Det startede i september, og siden har eleverne knoklet på med at forvandle den gamle kugletank til en keramik-globus - "Our Globe".
- Eleverne har været utrolig ihærdige og vedholdende, fortalte Jeantte Runge om projektet.
Der blev arbejdet på projektet lige til klokken 16.30 onsdag - hvor hun måtte stoppe eleverne. Det var blevet for koldt til at arbejde videre.
- Men de ærgrede sig jo over, at vi ikke nåede at polere den inden ferniseringen, fortæller Jeannette Runge.
Poleret bliver den - det sørger hun selv for en af de kommende dage. Trods manglende polering var det en flot keramik-globus, der blev afsløret under ferniseringen torsdag eftermiddag. Den gamle olietank er blevet til en symbolsk fremstilling af kloden med dens basis, kontinenter og himmelhvælv.
Jeannette Runge fremhævede blandt andet de evner til samarbejde, som eleverne havde udviklet gennem projektet.
Og så takkede hun dem, der havde støttet projektet. Som nu de hvide fliser, Lollands Trælast havde givet, der manglede, og den hjælp, skolens pedeller havde ydet undervejs - ikke mindst i forbindelse med flytningen af "Our Globe".
Ferniseringen gik forud for den julebasar, skolen havde forberedt for eleverne i indskolingen og mellemklasserne. Eleverne har ugen igennem arbejdet på tværs af klasserne med fremstillingen af alskens juleting, og torsdag eftermiddag blev det hele sat til salg i Rødbyhallen.
Efter ferniseringen skrev 6. klasses elever deres navne under "Our Globe". Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Historisk hus slår dørene op efter stor restaurering
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Mystiske madbakker vakte undren: Kommer de fra Fælleskøkkenet?