Europæiske bisoner er flyttet til Jylland
Arkivfoto Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Man kan ikke længere opleve bisoner i lokal skov.
KNUTHENBORG Efter lidt mere end fire år på Lolland, er det slut med vilde vicenter, den europæiske bison, i Merritskov. Tidligere på ugen blev de fem bisoner flyttet til Tofte Skov i Lille Vildmose på Himmerland.
Knuthenborg fik oprindeligt tre europæiske bisoner, som sammen med vildsvin skulle give en større biodiversitet i Merritskov. Det projekt er lykkedes godt, men visenterne er de tungeste dyr på den europæiske landjord, og selv om der har været god plads i skoven, er gæsterne kommet meget tæt på de store dyr. Også for tæt.
- Det har været en udfordring med sikkerheden omkring skovens gæster, siger godschef Jakob Palm Nielsen, men heldigvis er der aldrig sket ulykker i skoven.
Samtidig var der behov for at splitte flokken af bisoner op. De to køer har siden de kom til Lolland fået to tyrekalve, og for at undgå indavl var det vigtigt at få dem flyttet sammen med andre europæiske bisoner.
I årene på Lolland har bisonerne dog sat tydelige spor på træerne i skoven, og dermed øget biodiversiteten.
Det er Aage V. Jensen Naturfond, der blandt andet også ejer et stort naturområde ved Maribosøerne, som har overtaget de store dyr.
Skovrider Jacob Palsgaard Andersen fra naturfonden glæder sig over at give et nyt hjem til de fem bisoner, og i Lille Vildmose får de masser af plads. Arealet er omkring 20 gange større end det, som de har gået på i Merritskov, og her bliver dyrene en del af en flok, som kommer til at tælle 16 bisoner.
Som besøgende i Merritskov, kan du stadig være heldig at opleve vildsvin.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned