Sådan siger Mette Johansson fra Nakskov, der natten til lørdag tog en række billeder af det farvestrålende vejrfænomen, man normalt forbinder med noget nordligere himmelstrøg.
Mette Johansson skulle tidligt op på arbejde. Allerede klokken 5:30 havde hun sat alarmen, men inden hun gik i seng ved midnat, kunne hun se en lille smule nordlys.
Artiklen fortsætter under billeder...
I Nakskov tog Mette Johansson mange billeder af det smukke vejrfænomen. Foto: Mette JohanssonMette Johansson
Klokken 2:30 slog hun dog øjnene op af sig selv, gik ud til vinduet og fandt telefonen frem.
Annonce
- Du kan godt se farverne med det blotte øje, men de er slet ikke så klare. Du skal være klar over, hvor du skal kigge hen, og når du tager et billede, kommer det frem, fortæller Mette Johansson.
Hun pointerer, at billederne "overhovedet ikke er redigeret." Hun havde sat telefonens kamera til natindstilling og givet det en lang eksponeringstid. Mere skulle der ikke til for at indfange de fantastiske farver.
Nordlys i Sakskøbing
Sakskøbing var et andet sted på Sydhavsøerne, hvor man kunne se nordlys mellem 23:50 og 00:50. Og Peter Rung Eis var en af dem, der havde fundet kameraet frem.
- Det startede med at være grønt, så rødt, og så blev det mere og mere farverigt. Først efter en times tid begyndte det at fade ud. Det var min søn, som gjorde mig opmærksom på det. Jeg var på Island med ham, og det var et must, at vi skulle se det, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet...
Peter Rung Eis fra Sakskøbing har samlet billederne i en kollage, hvor man kan se, hvordan nordlyset udviklede sig. Foto: Peter Rung EisPeter Rung Eis
Peter Rung Eis og sønnen fik set nordlys i Island, men her var der farven lilla ikke at finde. Det var den i Sakskøbing.
Ligesom Mette Johansson tog han også billederne på sin telefon med en lang lukketid på ti sekunder.
Natten til søndag burde der også være mulighed for at se nordlys.
Læs om, hvad der forårsagede det spektakulære fænomen her.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned