Få aktiviteter i corona-år - fokus på kommende valg
Formanden for Lokallisten Lolland, Jørgen A. Andersen, aflagde en ultrakort beretning ved listens generalforsamling. For 2020 var året med corona og derfor med meget få aktiviteter. Foto: Lise Ravnkilde
Lise Ravnkilde
Generalforsamlingen hos Lokallisten Lolland blev hurtigt overstået, mange ideer til politiske fokuspunkter.
LOLLAND Det tog ikke en gang fem minutter, så havde formanden for Lokallisten Lolland, Jørgen A. Andersen, fremlagt sin beretning for 2020 ved foreningens generalforsamling tirsdag aften.
- På grund af corona har aktiviteterne været i bund, fortalte han.
Der blev til gengæld brugt lidt tid under eventuelt, hvor tre af de nyeste kandidater fremlagde deres input til det politiske grundlag.
Linda Sommer ønsker fokus på børn og familier, blandt andet med intensiveret indsats af sundhedsplejersker og etablering af en feriekoloni i Lolland Kommune. Tomoko Nielsen har fokus på internationalt samarbejde og vil gerne arbejde på at smelte grænserne mellem folk på Lolland og tilflyttere. Jonas Sylvester Kaspersen ønsker blandt andet mere tillid, fleksibilitet og iværksætteri til ledige.
Valg af nye medlemmer til bestyrelsen gik lige hurtigt, selv om der også skulle findes erstatninger for Brian Hansen og Leane Johansen, der brød ud af listen.
Den nye bestyrelse ser således ud: formand: Jørgen Anker Andersen, kasserer: Niels Nielsen, medlemmer: Leo Christensen, Tomoko K. Nielsen, Heidi Kure Borre, Karsten Henrik Vie og Louise Larsen, som suppleant valgtes Jonas Sylvester Kaspersen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned