Få midler vil gøre stor forskel i landsbyer
Reventlowparkens Støttekreds får 26.000 kroner til indkøb af borde/bænkesæt. Arkivfoto Foto: Mogens Warrer
Mogens Warrer
I år bliver der uddelt 300.000 kroner fra puljen, og de efterfølgende år stiger det til en million kroner om året
I foråret takkede Grøn Ordning af på landsplan, da der alene i Lolland Kommune blev uddelt 10 millioner kroner til projekter i områder, hvor der er opstillet vindmøller. I konstitueringsgruppen var man dog forinden blevet enige om at genoplive landsbypuljen.
I år bliver der uddelt 300.000 kroner fra puljen, og de efterfølgende år stiger det til en million kroner om året. Som hovedregel skal ansøgningerne være til projekter udenfor centerbyerne Maribo og Nakskov.
Selv om der blot var tale om en mindre uddeling i år, var der stor konkurrence om pengene. I alt 16 havde søgt om tilskud fra puljen, og der var ansøgninger for et samlet beløb på 845.000 kroner.
Seks af de 16 projekter blev udvalgt og fik støtte af fritids- og kulturudvalget.
- Det viser, hvor stor forskel vi kan gøre for forholdsvis få midler, siger udvalgsformand Tine Vinther Clausen (V), der glæder sig over mange og spændende projektansøgninger.
På forhånd var det ventet, at nogle af dem, der tidligere havde fået afslag fra Grøn Ordning, ville søge igen. Det var dog ikke tilfældet.
- Vi har slet ikke nogen ansøgere, som har ventet, fordi de ikke fik midler i Grøn Ordning. Men det var også ofte store ansøgninger, hvor der blev givet meget store beløb ud, mens vi her er nede i små sager, forklarer Tine Vinther Clausen.
Blandt modtagerne er Errindlev Mejeri, der får 25.000 kroner til istandsættelse af lokaler til udstilling og Reventlowparkens Støttekreds, som får 26.000 kroner til indkøb af borde/bænkesæt.
Som udgangspunkt vil minimumtilskuddet være på 25.000 kroner.
Der er da også foreninger, som har søgt - og fået - væsentligt mere. Østofte Gymnastik- og Idrætsforening får 50.000 kroner til en aktivitetsoase, og Søllested Borgerforum får 46.000 kroner til en bålhytte.
- Vi kunne godt have givet penge til færre og så have sikret, de kunne komme i gang med det samme ved at give større tilskud, men det er også et meget sundt princip, at vi giver noget, og foreninger så selv skal hjælpe med den øvrige finansiering, slår udvalgsformanden fast.
Landsbypuljen giver penge til anlægsarbejder, der styrker rekreative værdier og skal ske på offentlige bygninger eller anlæg.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker