Facebook-opslag: Svindel tvinger kiosk til lukning
Foreløbigt kan der ikke handles i Torve-kiosken. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Kiosk på torv er lukket. Ifølge ejeren skyldes det svindel af en tidligere medarbejder.
NAKSKOV Står man og skal bruge en øl, noget til at holde styr på blodsukkeret eller en pakke, man har bestilt hjem, skal man ikke længere sigte efter Axeltorv.
Torve-kiosken i nummer 7 drejede således nøglen torsdag i sidste uge. Det forstår man på et facebookopslag, som indehaver Ole Hansen lavede på det sociale medie.
- Jeg bliver desværre nødt til at lukke Torve Kiosken dags dato, skriver han.
Han uddyber, at årsagen er, at en medarbejder i 2018 har svindlet for 450.000 kroner. Sagen behandles ifølge den nu tidligere kioskejer for tiden af politiet. Alligevel har det betydet, at "jeg ikke økonomisk har mulighed for at drive kiosken videre", skriver kioskejeren.
Folketidende har mandag prøvet at træffe Ole Hansen for en kommentar, hvilket imidlertid ikke er lykkedes. I vinduet står på en seddel den kortfattede besked "Lukket", mens der på en anden forklares, hvor man kan hente pakker, man måtte have bestilt til afhentning i butikken.
Kommer disse via Bring eller GLS, kan man afhente dem på OK-tanken, mens DAO-kunder skal henvende sig i Meny i Havnegade.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet