En hjernesakdet pige var blandt de børn, som en 34-årig familiefar torturerede og piskede i Faderhuset efter ordrer fra Ruth Evensen. Det fortæller Ekstrabladet i dag.
På trods af afsløringerne så kan Lolland Kommune dog endnu ikke tvangsfjerne de cirka 20 børn, der er en del af Faderhusets menighed.
For indtil videre må kommunen afvente den officielle politiundersøgelse, fortæller sektorchef for Børn og Ungerådgivningen i Lolland Kommune, Lotte Christensen.
- Vi er blevet informeret om den aktuelle sag om piskning. Men vi bliver nød til at afvente, hvad politiet kommer frem til i dets undersøgelse, og om det er noget de sociale myndigheder skal gå ind i, forklarer hun.
Sektorchefen understreger, at Lolland Kommune løbende har undersøgt de anklager, der har været rettet mod Faderhuset.
- Vi vil handle, hvis der er grobund for det. Men vi er nød til at have noget meget konkret - et ansigt, for at vi kan gå ind i en sag. Hvis vi får en henvendelse fra politiet, så går vi ind som myndighed ind og ser, hvad der ligger i sagen, og hvordan vi så kan handle i forhold til lovgivningen, siger Lotte Christensen.
Hvad der vil ske i sagen omkring Faderhuset, hvis det viser sig, der er hold i anklagerne, kan hun endnu ikke udtale sig om.
Men ud fra et overordnet synspunkt:
- Går man ind og behandler hvert enkelt barn individuelt. Man ser på, hvor meget barnets familie har været med i omsorgssvigtet eller ej, og hvilke behov det individuelle barn har. Vi interesserer os ikke for Faderhuset men for enkeltsagen, forklarer sektorchefen.
Rune Werliin
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker