Fængselsdom for våbentyveri
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Salg af stjålne våben og i øvrigt et alenlangt anklageskrift udløste over syv års fængsel fordelt på tre mænd.
VESTLOLLAND Tilbage i slutningen af november 2020 stjal 44-årige Mich Hansen fra Nakskov sammen med en anden gerningsmand et våbenskab på en adresse ved Søllested. Våbenskabet indeholdt to jagtrifler, to haglgeværer og et luftgevær.
Siden blev våbnene ifølge anklagemyndighedens anklageskrift blandt andet opbevaret på Mich Hansens adresse i Nakskov, inden de blev overgivet til en 29-årig mand fra lokalområdet. Politiets formodning er, at våbnene derefter blev solgt, men det er aldrig lykkedes politiet at opklare, hvem der købte våbnene, og hvor de er endt.
Flygtede fra politiet
Foruden Mich Hansen blev den 45-årige Michael Fris Hansen fra Søllested dømt i sagen sammen med den 29-årige mand, som ifølge anklageskriftet har navne- og adressebeskyttelse. Alle tre mænd har siddet varetægtsfængslet i sagen siden foråret. Den 29-årige mand blev idømt to år og tre måneders fængsel. Med i dommen er også medregnet straf for, at han under en ransagelse af sin bopæl i marts flygtede fra politiet samt var i besiddelse af forskellige former for narko. Ligesom han blev frakendt sit kørekort.
Michael Fris Hansen fik samme straf som den 29-årige. Med i straffen hører også straf for besiddelse af forskellige former for narko.
Mick Hansen fik den højeste straf på i alt to år og otte måneders fængsel. Anklagemyndigheden havde samlet til bunke, så at der i Mick Hansens sag også optrådte syv gange kørsel uden kørekort, tyveri af tankkort, hæleri, databedrageri, brug af diverse nummerplader, som ikke tilhørte de biler, som de var påsat, kørsel i påvirket tilstand og opbevaring af forskellige former for narko.
Ifølge Retten i Nykøbing har Michael Fris Hansen anket dele af dommen til frifindelse. De to andre valgte at bruge de 14 dage, som er muligt, inden de vælger enten at anke eller modtage dommen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker