FÆRGE ER TILBAGE I DRIFT
Arkivfoto: Mogens Warrer
.
Femø-færgen er tilbage på overfarten mellem Lolland og Femø efter uheld onsdag.
LOLLAND: Færgen M/F Femøsund, der sejler på ovefarten mellem Femø og Kragenæs på Lolland er tilbage i drift. Det oplyser Lolland Færgefart kort efter middag torsdag.
Færgen måtte tages ud af drift onsdag ved middagstid, efter at styringen af færgens propeller svigtede, da færgen var ved at anløbe havnen på Femø. Det resulterede i, at færgen drejede skarpt til bagbord og ramte en sandbanke.
Ingen personer kom noget til ved uheldet, men som det er helt almindelig procedure, når den slags sker, blev færgen taget ud af drift for at blive undersøgt nærmere af dykkere, og færgen måtte først genoptage sejladsen, når Søfartsstyrelsen havde sagt god for det, hvilket altså er sket nu, hvor færgen er blevet repareret.
Lolland Færgefart besluttede onsdag aften at indsætte reservefærgen M/F Smålandshavet, så man trods uheldet kunne opretholde sejladsen til både Femø, Fejø og Askø.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker