Færge-kaoset i Tårs er slut

Nu sejler det, siger passagerchef Ole B. Larsen, Nordic Ferry Services, som blandt andet driver Langelandstrafikken. Og han mener det bogstaveligt.

Nogle kunder vil nok sige, at det har "sejlet" længe. Udeblivelsen af en tredje færge i højsæsonen har resulteret i kaos, lange ventetider og sure kunder på begge sider af Langelandsbælt.

Men ifølge Ole B. Larsen blev Søfartsstyrelsens sidste krav til færgelejerne opfyldt i går, og klokken 10.45 onsdag blev færgen Vesborg sat ind som tredje færge mellem Spodsbjerg og Tårs, hvor den i sommer skal medvirke til mindre ventetid og større kapacitet på ruten.

Også i dag er der mange udsolgte afgange, især fra Lolland-siden.




Den længe ventede nye færge "Vesborg" blev onsdag formiddag endelig indsat på Tårs-Spodsbjerg overfarten.

Offentliggjort Sidst opdateret