Fakta fik en stormende modtagelse

Det tog lidt mere end fem minutter (Fakta´s valgsprog), da Fakta åbnede sit nye supermarked på gasværksgrunden ved åen i Maribo i torsdags. Folk stod nemlig i større mængder for at komme ind og se de nye rammer og få fingre i nogle af de tiltrækkende åbningstilbud.
Butikschef Lisbeth Gade vurderer, at der var et par tusinde mennesker på åbningsdagen.
- Og glade kunder, må jeg sige. Det har helt sikkert været en succes lige bort set fra kassenedbrud. Vi har tre kasser, men kun de to kørte, fortæller Lisbeth Gade.
Hun og de ansatte har de første åbningsdage haft masser af hjælp af kolleger ude fra for at kunne følge med.
De første kunder blev budt velkommen med en buket blomster, og de var væk i løbet af blot 20 minutter.
Fakta fortdsætter med solide åbningstilbud den kommende tid, og i slutningen af oktober forventes det, at naboen, SuperBrugsen, bliver klar til at flytte ind.

Offentliggjort Sidst opdateret