Falstring fik betinget dom for kobbertyveri

En 39-årig mand fra Falster er i retten i Nykøbing dømt for flere tilfælde af tyveri af kobber i forbindelse med den store skrotsag for flere år siden.

Den 39-årige blev idømt et halvt års betinget fængsel for blandt andet at have stjålet luftledningskobber til en værdi af 33.000 kroner fra Rødby Elværk i 2004, og solgt det videre til en skrothandel i København.

Han blev dømt for flere andre lignende tyverier fra et speditionsselskab i Glostrup og fra Charlottenlund Station ved København. Han blev dømt for at stjæle kobberrør for mere end et seks-cifret beløb.

Han blev frifundet for en tiltale om tilsvarende tyveri fra Nyscan i Sakskøbing, SEAS i Idestrup og tre tons stål fra BM Teknik i Bandholm. Når fængselsstraffen blev gjort betinget var det på grund af den lange tid, der er gået siden forholdene blev begået for over fire år siden.




39-årig mand dømt som stråmand i åregammel stor skrotsag.

Offentliggjort Sidst opdateret