NAKSKOV: Det var ikke økonomikørsel, der blev kørt i Nakskovs industrikvarter søndag, hvor en duft af dyre dråber lagde sig over området.
Ikke Chanel-parfume, men af oktan 100-benzin - eller endnu højere.
Der blev kørt anden afdeling af Yokohama Mesterskab Øst, hvor nogle af kørerne også havde fyldt rallybenzin på deres benzinslugere.
- Rallybenzin har en oktan højere end 100 og koster omkring 35 til 38 kroner literen, og man bruger vel 30 til 40 liter på et løb på cirka 40 kilometer, fortalte Søren Ibsen fra Nørre Alslev, der selv deltog i sin Peugeot 206 RC sammen med sin co-driver, Jesper Andersen fra Nykøbing.
Både politi og kommune samt lodsejere langs løbsbanen havde givet tilladelse til rallyløbet, der var på mellem 38 og 40 kilometer - alt efter hvor langt op over fortovene bilerne kom i svingene.
Annonce
Det kunne være på tre eller to hjul - eller baglæns, hvis bilen skred ud.
Et sekunds forskel
Dagens vinder blev Kenneth Madsen fra Ruds-Vedby i en Peugeot 208 T16 med en tid på 24 minutter og 48 sekunder.
Hans bror, Jacob Madsen, i en Peugeot 208 rally 4 var et sekund langsommere og blev nummer to i tiden 24.49.
Tredjepladsen gik til Steen Andersen fra Brøndby i en Mitsubishi Lancer med tiden 25.01.
Nakskov-kører i Toyota Starlet
Kim Pedersen fra Nakskov var også blandt de lokale kørere til start i sin Toyota Starlet, årgang 1979 med sin søn, Ronni, som co-driver.
Træningen foregår på klubdage i Nykøbing F. MotorSport, hvor de eksempelvis kan træne en hel dag på Sakskøbing "amtsvejplads" eller til alle større løb, som man melder sig til.
Både far og søn er udlærte mekanikere, så de kan fikse det meste selv på bilen.
Løbsleder Henrik Malle fra Brøndby forsikrede efter løbet, at Nakskovs industrikvarter er et fedt sted at køre:
Annonce
- Ja, for satan, vi kommer igen næste år, lød det fra den erfarne løbsleder.
De kørte faktisk også en afdeling i mesterskabet i Nakskov i 2021, men uden publikum på grund af corona.
Søren Ibsen fra Nørre Alslev (til højre) og Jesper Andersen fra Nykøbing deltog i en Peugeot 206 RC i løbet, hvor flere tilsyneladende var født med benzin i blodet og allerede havde deres første vogn. Foto. Claus HansenClaus Hansen
Kenn Esbensen fra Nykøbing er kravlet ind i sin bil bag sikkerhedsudstyret, klar til start. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Kim Pedersen fra Nakskov med sit barnebarn Victor, der lige fjernede alle støvkorn fra Toyota Starlet'en inden løbet, så der ikke var luftmodstand. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Der blev brændt masser af benzin af i Nakskovs industrikvarter søndag, hvor Brøndby Motor Club og Nykøbing F. MortorSport var arrangør af anden afdeling af Yokohama Mesterskab Øst. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Et begrænset publikum var mødt op for at følge med i rallykøbet, hvor der var biler til start i 13 klasser. Foto. Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker