Farvel til den gamle byrådssal i Maribo

Torsdag blev det sidste byrådsmøde i den gamle byrådssal i Maribo afviklet. Foto: Jan Knudsen

Torsdag aften holdt Lolland byråd det sidste møde i den gamle byrådssal i Maribo.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO Torsdag aften sagde byrødderne i Lolland Kommune farvel til byrådssalen på det gamle rådhus i Maribo.

- Dette bliver det allersidste byrådsmøde i denne sal, sagde borgmester Holger Schou Rasmussen (S) i sine indledende bemærkninger på mødet.

I marts begynder arbejdet på at indrette kontorarbejdspladser i det gamle rådhus. I den forbindelse bliver den gamle sal nedlagt. 27. august skal byrådet efter planen indtage den nye byrådssal i det gule Qvades pakhus.

Til da skal byrødderne til møde andre steder i kommunen. Marts-mødet er i Rødby eller Rødbyhavn, april- og maj-mødet er på Nakskov Bibliotek og juni-mødet er på Femø.