Fast morgentradition er vendt tilbage efter corona
I går blev der som altid lagt ud med fadervor, og dagens sang var "Jeg ved en lærkerede". Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
- Det er en del af skolens dna og historie at holde morgensang, fortæller skoleleder.
MARIBO Mandag kunne eleverne på Sankt Birgitta Skole i Maribo starte dagen ud med morgensang i Sankt Birgitta Kirke.
Siden slutningen af vinterferien har morgensangen endnu en gang været en fast del af dagen, og nu er skolens gymnastiksal også blevet skiftet ud med kirkelige omgivelser.
- Vi har ikke kunnet være sammen og gøre det de sidste to år, så det har været en stor fornøjelse at holde morgensang igen. Det er en del af skolens dna og historie at holde morgensang, så det har vi været glade for. Det er dagens vitaminindsprøjtning, fortæller skoleleder Jens Peter Mølgaard.
I går blev der som altid lagt ud med fadervor, og dagens sang var "Jeg ved en lærkerede". Herefter gav Jens Peter Mølgaard som altid en mundtlig orientering, denne gang om situationen i Ukraine.
- I dag kunne jeg fortælle lidt om, at det selvfølgelig er nogle dumme ting, der sker ude i verden, men at de ikke skal være bange. Men det kan også handle om eksempelvis helligdage. Det er en god anledning til at snakke om, hvad der sker, fortæller han.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde