Filminstruktør Anna Sofie Hartmann fra Nakskov er en af de unge, som i sin tid fik Lolland Kulturlegat som støtte til sin uddannelse inden for et kreativt fag. Lørdag 5. november fortæller hun og andre modtagere om legatets betydning, når legatet fejrer 25-årsjubilæum. Arkivfoto: Ingrid RiisIngrid Riis
LOLLAND: I år markerer Kulturlegat Lolland sit 25-årsjubilæum for uddeling af legatet. Det sker ved et arrangement i Nørregadeteatret lørdag 5. november fra klokken 13 til klokken 16.
Legatet, som i begyndelsen hed Maribo Kulturlegat, har i årenes løb hjulpet 28 unge mennesker fra Lolland med at dygtiggøre sig inden for deres kunstneriske, kreative felt - det være sig musik, teater, film, skuespil med videre.
Legatet har uddelt mere end 800.000 kroner i løbet af de 25 år, og mange af legatmodtagerne har efterfølgende markeret sig med stærke karrierer i de kunstneriske brancher.
Ved arrangementet lørdag 5. november vil flere tidligere legatmodtagere fortælle, hvad det har betydet for dem at modtage støtten fra det lokale legat - blandt dem er kunstnerisk og administrativ leder af Bornholms Teater Jens Boutrup og filminstruktør/manuskriptforfatter Anna Sofie Hartmann.
Jens Boutrup er i dag leder af Bornholms Teater, men har i sine unge år betrådt Nørregadeteatrets scene - her i "Livsens Ondskab" i Hylddalen. Jens modtog kulturlegatet i 1999. Arkivfoto: Steen Thornitukendt
Ved arrangementet vil legatet for 2022 blive uddelt til modtagere, der allerede er godt på vej i deres videre uddannelse, meddeler Bente Kaspersen fra Lollands Kulturlegat.
Annonce
Der vil desuden være musikalske indslag, og Kulturlegatet byder på lidt til både gane og mave.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde