Det var et imponerende syn, da alle eleverne og medarbejderne på Sankt Birgitta Skole fejrede kirkens 125-års fødselsdag med en sang. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Sankt Birgitta Kirke fyldte mandag 125 år, og fødselaren blev naturligvis fejret med en sang fra morgenstunden.
MARIBO: Mandag formiddag mødte alle eleverne fra Sankt Birgitta Skole op foran Sankt Birgitta Kirke med Dannebrogsflag i hænderne.
De mange elever kan ikke være inde i kirken på samme tid, så de blev ude i solskinsvejret, hvor de slog kreds om skolens tilknyttede kirke.
Sankt Birgitta Kirke fyldte 125 år mandag. For nogle år siden var kirken lukningstruet. Men den klarede skærene og bruges i dag af den katolske menighed og Sankt Birgitta Skole. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Årsagen til det store fremmøde var, at Sankt Birgitta Kirke kunne fejre fødselsdag mandag. Faktisk var der lidt "snyd" med i spillet, da kirken var blevet opført i 1897. Den første messe blev holdt 20. juni det år, men kirken blev først indviet knap to måneder senere - 15. august.
Derfor var det mandag, der officielt er kirkens fødselsdag, og det valgte skolen altså at markere med en rask lille fødselsdagssang.
- Det er i dag 125 år siden, den her kirke blev indviet. Dengang kom der rigtig mange polske familier til Lolland for at arbejde. De var katolikker, men der var ingen kirke til dem. Derfor byggede man og indviede man denne kirke. Og siden kom der en skole til. Sådan startede det hele, forklarede skoleleder Jens Peter Mølgaard de mange forsamlede børn.
Annonce
Sankt Birgitta Kirkes sognepræst Gilberto Vinciguerra tog imod gratulanterne og førte an i "Fader Vor". Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Kirkens katolske sognepræst Gilberto Vinciguerra og hjælpepræst Filip Mikic tog imod, og bad sammen med skolens børn og ansatte "Fader Vor" for fødselaren.
Og så blev der ellers skrålet fødselsdagssang, så den gamle kirkes mure rystede.
Fødselsdagen fejres med en messe på søndag klokken 10, hvor Danmarks katolske biskop Czeslaw Kozon deltager. Herefter er der fødselsdagsreception for menigheden.
Humøret var højt, da både store og små råbte hurra for kirken. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker