Dansk Folkeparti vil i dag forsøge at få taget Femern Bælt-forbindelsen op til genforhandling i Folketinget. Partiet er ikke tilhænger af en Femern-bro og vil hellere styrke anden infrastruktur i Danmark.
Specielt er det økonomien i den faste forbindelse Dansk Folkeparti ikke er tilfreds med. Partiet vil have, at Tyskland skal dække halvdelen af det statsgaranterede lån, som skal finansiere forbindelsen.
Men det lokale folketingsmedlem Vibeke Grave (A) er allerede klar til at bekæmpe Dansk Folkepartis forslag.
- Dansk Folkeparti har aldrig været særligt lune på en Femern-aftale, så det var nok ligegyldigt, hvad man var kommet hjem med. Jeg har på intet tidspunkt hørt deres trafikordfører tale i særligt begejstrede vendinger om aftalen.
- Men nu er det jo ikke sådan, at Danmark finansierer broen. Danmark går ind og giver statsgarantien, men det er dem, der kører over broen, som skal finansiere den. Og i den sammenhæng må man jo sige, at forskellige undersøgelser viser, at der vil komme en større trafik over broen, end man har taget med i forudsætningerne. Og sker det, bliver det bare en ren pengemaskine, siger Vibeke Grave til Radio Sydhavsøerne.
I den nuværende aftale er det Danmark, som skal betale langt hovedparten af forbindelsen.
Jakob Poulsen og Michael Torfing
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde