Socialdemokraterne vil tilbage, hvor beslutningerne om fremtidens trafikinvesteringer tages. Femern-broen kan blive løftestang for et comeback. Efter fem år på et sidespor ønsker Socialdemokraterne igen at være med, hvor beslutningerne om fremtidens trafikinvesteringer tages. Det siger partiets trafikordfører, Magnus Heunicke, til Ritzau. Regeringen har nedsat en Infrastrukturkommission, som den 10. januar fremlægger en rapport, der klarlægger behovet for trafikinvesteringer over de kommende 20 til 30 år. Den skal efter planen lede ud i en stor investeringsplan i efteråret 2008, og her håber Socialdemokraterne at være med.
Dansk Folkeparti har ytret, at partiet gerne ser Socialdemokraterne med i forligskredsen, og S har fået nok af at være ude i kulden Socialdemokraterne har allerede noget af sige i forhold til kommende investeringer i veje, jernbaner og broer. Partiet sikrer flertallet bag Femern-broen og står også bag aftalen om at privatisere rederiet Scandlines.
- Vi vil bruge de ting til at komme ind i forliget. De ligger på samme tid, og det vil være mærkeligt at lave tre forskellige milliardaftaler, når det ligger inde for det samme område. Vi vil ikke bare skrive under på det, regeringen laver, men hvis vi kan være med til at løfte den kollektive trafik, vil vi utrolig gerne være med, siger Magnus Heunicke. /ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker